Elskerinde afslører uhyggeligt nyt om Chris, der myrdede gravid kone og to døtre
Nichol Kessinger troede, hun var rendt ind i en charmerende, kærlig og sød fyr, der netop var blevet separeret.
Men bag Chris Watts polerede ydre gemmer der sig en helt anden person. Den 33-årige mand fra Frederick, Colorado sidder lige nu fængslet for de brutale drab på sin egen gravide hustru og parrets to børn.
Imens står Nichol frem.
Hun var elskerinde til Chris Watts, men troede, at han var i gang med at blive skilt. Det var hvert fald det, han fortalte hende, fortæller hun nu.
- Han er en løgner. Han løj om alt, siger Nichol i et interview med The Sun.
Artiklen fortsætter under billedet...
Chris Watts havde en affære med en kollega forud for drabene på sin hustru og to døtre. Foto: MEGA
Hun fortæller, at hun så ham omkring fire-fem gange om ugen, og at han aldrig bar en vielsesring. Han sagde i stedet, at han var ved at have sin skilsmisse helt på plads.
I virkeligheden var han langt fra ved at blive skilt. Hans hustru Shannan var gravid med parrets trejde barn og 15 uger henne.
I august forsvandt både hun og parrets to døtre, Bella og Celeste på henholdsvis fire og tre år. Chris meldte dem savnet og sendte samme dag en hårrejsende SMS til sin elskerinde. Her skrev han blot, at de ”var væk”.
Derefter sendte han blot en masse ”almindelige” beskeder til hende.
Nichol blev urolig og begyndte at udspørge Chris Watts til det hele. I nyhederne kunne hun læse, at både Shannan og de to døtre var meldt savnet. Imens blev Chris Watts ved med at ændre den historie, han fortalte til sin elskerinde.
Artiklen fortsætter under billedet...
Venner og familie til de dræbte har lagt blomster og bamser foran hoveddøren. Foto: MEGA
- Jeg tænkte, at hvis han kunne lyve om dem og deres eksistens, hvad kunne han så ikke lyve om?, spørger hun i interviewet med The Sun.
Dagen efter kontaktede hun Chris Watts.
- Han fortalte så mange løgne, at jeg til sidst fortalte ham, at jeg ikke ville tale med ham igen, indtil hans familie var dukket op.
Nichol gik i stedet til politiet med sin viden.
Hun fortalte, at hun havde haft et forhold til Chris Watts, men at hun ikke anede, at han var gift.
Nichol skal vidne i sagen om Chris Watts.
Både Shannan og de to døtre blev fundet døde få dage efter, at de blev meldt savnet tilbage i august.
Kort forinden ligene af dem blev fundet på Chris Watts’ arbejdsplads, var han stået frem på national TV.
Her bønfaldt han sine piger om at vende hjem.
Det var dog hurtigt politiets opfattelse, at Chris Watts var involveret i familiens forsvinden, og under en afhøring indrømmede han kort efter, at han havde dræbt sin hustru.
Han påstod dog i første omgang, at han dræbte hende i panik, fordi hun netop havde kvalt begge døtre, efter at han havde fortalt om sit dobbeltliv og sin elskerinde.
Artiklen fortsætter under billedet...
Det er anklagerens teori, at Chris Watts myrdede alle i familiens hus, inden han skaffede sig af med ligene på sin arbejdsplads. Foto: MEGA
Chris Watts har dog hele tiden været tiltalt for mordene på både sin hustru og to døtre.
I begyndelsen af november erklærede han sig så skyldig i alle tre drab for at undgå dødsstraf.
Der forventes allerede at falde dom i sagen 19. november. Chris Watts risikerer fængsel på livstid.