Kåre Quist: Kronprins Frederik ville være en god nyhedsvært
I går blev Kronprinsparrets Priser uddelt i Musikkens Hus i Aalborg.
For fjerde gang var det Kåre Quist, 47, og Stéphanie Surrugue, 41, der stod i spidsen for live-showet, og de to rutinerede værter har efterhånden fået stablet et solidt og trygt samarbejde op med kronprins Frederik, 50, og kronprinsesse Mary, 46.
Det fik Danmark for alvor at se i starten af showet, hvor Frederik og Mary i en sketch måtte agere vikarer for Kåre og Stéphanie, der var alt for optagede af at se finalen i "Den store bagedyst".
Efterfølgende har kronprinsparret ifølge DR høstet roser for deres humoristiske optræden på scenen.
- Genialt! Elsker vores flotte kronprinspar, de er så folkelige og nede på jorden.
- Det er godt klaret af vores kronprinspar. Vi får en super konge og dronning, når deres tid kommer.
- De er et fantastisk par - dem kan vi være stolte af. Fedt, at de medvirker og er med på en joke som denne.
Det er blot nogle af de mange lovprisninger, der øser ned over kronprinsparret på DR's Facebook-side.
Kåre Quist: Færdig med København
Og også Kåre Quist, der er TV AVISENs ankermand, har kun roser til overs for især kronprins Frederik.
- Hvis der en dag er nogle huller i vagtplanen på 21.30, kunne det jo være... Jeg ville være helt trygt ved, at han - med kronprinsens humor - kan levere de der vejr-oplæg i slutningen af udsendelsen, lyder det med et glimt i øjet fra Kåre Quist, der selv er kendt for sin humoristiske måde at føre seerne over fra dagens nyheder til dagens vejrudsigt.
Se Kåre Quist og Stéphanie Surrugue fortælle om, hvordan det er at arbejde sammen med kronprinsparret i videoen herunder:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
Læs mere om Kronprinsparrets Priser i næste uges SE og HØR.