Hollywood3. december 2018

Jennifer Aniston taler ud om bitter fejde med sin afdøde mor

"Venner"-stjernen havde et anstrengt forhold til sin nu afdøde mor
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega296774_001.jpg
 Foto: MEGA

Jennifer Aniston, 49, er snart aktuel med Netflix-filmen "Dumplin'", som handler om et kompliceret forhold mellem mor og datter.

Og det har fået hende til at åbne op omkring sit eget forhold til sin mor. Det gør hun i et interview med The Sunday Telegraph.

Glæd en, du holder af med denne gave.

I filmen "Dumplin'" spiller Aniston en tidligere skønhedsdronning, der har en plus-size datter, som deltager i en skønhedskonkurrence som et oprør mod skønhedsidealer.

I interviewet med The Sunday Telegraph bliver skuespilleren spurgt, om hun kan genkende mor-datter-forholdet, og dertil svarer hun:

- Hvor skal jeg begynde?

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/rexfeatures_1448590f.jpg
 Foto: MEGA

Jennifer Anistons mor Nancy Dow døde i 2016. Foto: MEGA

- En af grundene til, jeg virkelig elskede mor-datter aspektet var, at det mindede mig meget om, hvordan min mor og vores forhold var, fortæller Aniston i interviewet.

- Hun var model, og for hende handlede alt om, hvordan man tog sig ud, hvordan hun så ud, og hvordan jeg så ud, uddyber hun.

- Jeg blev ikke til det model-barn, hun havde håbet på, og det var virkelig noget, der satte sine spor. Jeg var bare en lille pige, der ville ses, og som ville elskes af min mor, som var optaget af ting, der ikke rigtig betød noget.

Jennifer Aniston fortæller også, at hun er stolt af filmens budskaber om skønhed og udseende.

- Denne film er så speciel, fordi den handler om at skille sig af med forestillinger om skøned, som man havde på forhånd, at prøve på at blive individer og ikke føle, at vi skal leve op til et eller andet urealistisk ideal, som samfundet fodrer os med, forklarer hun om sin seneste film.

- Min opfattelse af skønhed er, at hvad der får dig til at føle dig smuk, og hvad der får mig til at føle mig smuk, er folk omkring mig og det liv, jeg har, fortæller hun.

- Og måske en god hårdag, lyder det fra stjernen, der blev kendt for sin "Rachel"-frisure.

Aniston var ni, da hendes forældre blev skilt, og i mange år var deres forhold anstrengt.

I 2016 fortalte Aniston i en officiel udtalelse til pressen, at hun havde mistet sin mor.

- Uanset hvor kompliceret og vanskeligt forholdet mellem Nancy og Jennifer må have været, så er det hjerteknusende for enhver datter at miste sin mor, fortalte en kilde tæt på familien dengang til det amerikanske ugeblad People.

Sponsoreret indhold