Publikum i chok: Her slår spækhugger næsten sin træner ihjel
– Hvad ville du sige til at bo i et badekar hele dit liv?
Sådan lød kritikken, da dokumentaren “Blackfish” udkom i 2013. Den rettede en skarp kritik mod SeaWorld Orlando – og alle andre forlystelsesparker, der holder spækhuggere.
Kritikken gik på, at det var rent og skært dyrplageri at holde de enorme dyr – der kan nå en kampvægt på hele seks tons og en længde på næsten ti meter – i fangenskab.
En anden kritik gik på, at dyrene blev decideret sindssyge og farlige af at blive fanget og holdt indespærret.
Sørgende spækhugger slipper sin døde baby – efter at have båret den i 17 dage
Denne video – som stammer fra dokumentaren – er et bevis herpå.
Videoen viser, hvordan træner Ken Peters var minutter fra at drukne 30. november 2006, da en af Sea World San Diegos spækhuggere, Kasatka, angreb ham uden varsel.
Spækhuggeren greb pludselig fat i Ken Peters ben og trak den sagesløse træner rundt i bassinet. Mere hårrejsende blev det, da hvalen flere gange – og i flere minutter ad gangen – dykkede dybt med Ken Peters, som derfor var ved at drukne.
Verdens mest kendte spækhugger er død
Forsøger spækhugger at begå selvmord?
Det lykkedes dog den erfarne træner at bevare et køligt overblik under hele den skræmmende episode, og til sidst lykkedes det ham at vriste sig fri, og han flygtede udmattet op i sikkerhed, hvor han straks kom under lægebehandling.
Han slap med mindre skader.
Du kan se den hårrejsende video herunder.
De mange publikummer var – naturligt nok – meget chokerede over at have overværet det nærved dødelige angreb fra første række.
Spækhuggeren, der nærved druknede Ken Peters, blev aflivet i august 2019 efter at have kæmpet mod lungebetændelse i en længere periode.
Fire år efter Ken Peters blev angrebet, ramte tragedien Sea World Orlando.
Den 40-årige stjernetræner Dawn Brancheau blev for øjnene af et chokeret publikum dræbt af spækhuggeren Tilikum under et show i februar 2010.
Også dette angreb – der altså desværre endte med et dødsfald – blev filmet af flere chokerede gæster. Læs hele historien her.
Tilikum døde 6. januar 2017 af lungebetændelse.