Manden støtter op: Stine Jørgensen skal redde Danmark
Siden åbningskampen mod Sverige har Stine Jørgensen måtte se EM-slutrunden i Frankrig fra tilskuerpladserne pga. en knæskade, der har drillet hende.
Men nu er den danske stjerne tilbage med harpiks på fingrene, efter Klavs Bruun Jørgensen har indlemmet hende i landsholdstruppen igen. Og landstræneren er glad for at have sin topspiller tilbage.
- Det betyder altid noget at have hende med. Sådan som Stine spillede mod svenskerne, giver det selvfølgelig god mening at få hende ind i mellemrunden, siger landstræneren til TV2.
Artiklen fortsætter under billedet
Stine Jørgensen kan bestemt også gøre sig i en kjole. Her sammen med håndboldkollegaerne Trine Østergaard og Kathrine Heindahl (Foto: Dan Mariegaard)
Mon ikke Stine Jørgensen selv også er ret glad for at kunne løbe på banen igen med den rødhvide dragt på kroppen.
Badmintonmand jubler
Privat udgør Stine Jørgensen den ene del af et vaskeægte powerpar inden for sportens verden.
Bendtners kæreste overrasker: Hot håndboldbabe
Hun blev gift med badmintonspilleren Jan Ø. Jørgensen i juli sidste år, og det atletiske par har endnu ingen børn pga. deres karriere.
Artiklen fortsætter under billedet
Da SE og HØR sidste år mødte Stine Jørgensen til pressemødet før VM i Tyskland, løftede hun sløret for, hvordan det flotte par får det hele til at fungere.
- Han er glad på mine vegne over, at jeg skal spille en slutrunde med det danske landshold, sagde harpikspigen dengang om sin fjerboldfyr.
Miss Paradise-vinder scorer håndboldspiller
Hvis alt år vel, og Stine Jørgensen og resten af landsholdet spiller op til sit aller ypperste, så har Odense-spilleren ikke lang tid til at få arrangeret juleaften.
EM-slutrunden slutter den 16. december, hvor finalen spilles. Forhåbentlig med Danmark som deltager.
Før det skal vi dog lige slå Frankrig i den første kamp i mellemrunden. Du kan se kampen i aften klokken 18.00 på TV2.
Se Stine Jørgensen fortælle om opbakningen hjemmefra:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube