Ulf Pilgaard: Sjovt bare at være mig

Vi har set ham som dronning, prinsgemal, fordrukken journalist, knarvorn ægtemand, massemorder og meget mere.

Ulf Pilgaard har om nogen gjort sig i mange skikkelser gennem årene. Noget helt nyt er det imidlertid, at han går på scenen som sig selv.

– Mange af mine kolleger har jo holdt foredrag i årevis, men jeg har bare ikke benyttet muligheden før, fortæller han om ”Mit liv som Ulf”, som han har turneret land og rige rundt med på det seneste.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ulf er for tiden aktuel i biograferne som rektor på julemandsskolen i filmen ”Julemandens datter”. Optagelserne foregik på Viborg Katedralskole, hvor både hans far og farbrødre gik. – Jeg kan tydeligt huske den flotte bygning fra mine ferier hos farmor, fortæller han. (Foto: Dan Mariegaard)

Bedre sent end aldrig

Størst har glæden været ved at finde ud af, hvor sjovt det egentlig er i en høj alder at prøve noget helt nyt.

– Jeg har opdaget, hvor enormt nemt det er at fortælle. Jeg bruger ikke manuskript, så mine foredrag er aldrig ens.

– Jeg har nogle faste udgangspunkter, men så kommer jeg i tanke om en anekdote eller en vittighed, og så tager vi lige en afstikker. Der dukker hele tiden noget op, lyder det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– I mange år spillede jeg altid med kolleger, der var langt ældre end mig. Det var én lang masterclass. Keld og Dirch var de fantastiske to, men det er Dirch Passers og min optræden, der er foreviget på print og TV, og derfor er det os, mange husker, fortæller Ulf om et af sine forbilleder. (Foto: Aller Media)

Ka’ selv

I begyndelsen var han ikke sikker på sine færdigheder udi at underholde som sig selv og havde derfor skribenten bag sin biografi ”Mit liv som Ulf”, Ole Sønnichsen, med som dirigent. Men forfatteren opfordrede hurtigt Ulf til at gå solo, og det har han nu en fest med.

– Men jeg har også fundet ud af, hvor forholdsvis få der kan relatere til det tidligste, jeg taler om. Hukommelsen er kort.

I glemmebogen

Et eksempel på netop det kom for nylig, da Jonatan Spang med fuld ret fik ros for sine aktuelle politiske satireprogrammer, ”der ikke er set, siden det begyndte med ’Tæskeholdet’”.

– Begyndte med ”Tæskeholdet”? Undskyld mig. Vi lavede ”Hov, hov” som ugeaktuel politisk satire på DR fra 1968, og senere kom ”Uha-uha”.

– Før det havde vi også ”Holdningsløse Tidende” i radioen, fastslår Ulf.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Der har været muntre, frække, dramatiske, uhyggelige, komiske og tragikomiske roller. Ulf har prøvet det hele. Også at spille uden manuskript i en ny bølge af film inspireret af franske Claude Chabrol. Særlig forkærlighed har han imidlertid til den politiske satire, som her i DR’s ”Uha-uha” fra 1972 med Karl Stegger, Elin Reimer og Buster Larsen. (Foto: Aller Media)

Han er dog enig i, at der længe har været stille med hensyn til politisk satire i TV.

– I en årrække var det jo kun revyen, der gav politikere og sprængfarlige emner en gang røg. Alle andre havde nærmest berøringsangst, husker Ulf.

– Især under Muhammedkrisen gik alle på kattepoter om den varme grød

– Derfor kom det også som en forløsning ... Ja, vi nærmest bragede gennem lydmuren med nummeret derom i Cirkusrevyen. Folk var ellevilde.

– Jeg har aldrig oplevet noget lignende.

Husket som dronning

Selv er han glad for, at han har haft mulighed for at brede sig over så mange forskellige genrer.

– Jeg har haft både alvorlige og muntre roller. Bedst har det været, når de er gået hånd i hånd. Men jeg nærer ingen illusioner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Vi har lavet så meget sammen. Morten Grunwald var en fantastisk instruktør og teatermand, og han gav mig rigtig mange spændende roller – også af den alvorlige slags. Ham kommer jeg til at savne, forklarer Ulf. (Foto: Aller Media)

– Ligesom salige Morten Grunwald vil blive husket som Benny fra Olsen-banden, selv om han var så meget mere, så får jeg et eftermæle som dronning Margrethe.