Lars fra ’Gift ved første blik’: Det undrer mig, at vi blev matchet
Efter fem intense og til tider turbulente uger skulle de tre par i DRs seer-succes 'Gift ved første blik' tirsdag tage en beslutning: Ville de forblive gift, eller ville de skilles?
Og beslutningen var ikke let at tage for 41-årige Jeannette og 40-årige Lars. Parret var nemlig ikke enige.
Jeannette ville gerne forblive gift, mens Lars syntes, at det var tid til at stoppe. Parret endte med at blive skilt - og i dag undrer Lars sig over, at han i første omgang overhovedet blev matchet med den ét år ældre Jeannette:
LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik': Jeannette havde følelser, det havde Lars ikke
- Jeg kan se, at vi meget overfladisk har nogle grundværdier til fælles; hvem manden og kvinden er; at leve sundt og være aktiv, men hvis man går et spadestik dybere, så undrer jeg mig faktisk over, at vi er blevet matchet sammen, siger Lars til SE og HØR og uddyber:
- Det mest åbenlyse er jo dét med børn, hvor jeg undrer mig over, at de har matchet os sammen. Og så i forbindelse med nogle andre grundværdier, som jeg har brug for i et parforhold, som Jeannette ikke har brug for, siger Lars til SE og HØR.
De sidste par tirsdage har seerne kunnet opleve, hvordan hverdagen - og ikke mindst problemerne - begyndte at vise sig hos Jeannette og Lars - parret endte til sidst med at flytte hver til sit. Alt var ellers rosenrødt til at begynde med; parret havde svært ved at holde fingrene fra hinanden og kyssede og krammede meget under deres romantiske bryllupsrejse til Venedig.
Men i femte afsnit af 'Gift ved første blik', der blev sendt sidste tirsdag, tog Lars først sin vielsesring af, og siden flyttede han også ud af Jeannettes lejlighed i Silkeborg. Årsagen var blandt andet, at Lars ikke havde de samme følelser for Jeannette, som hun havde for ham - flere seerne klandrede ham for ikke at have givet projektet og Jeannette en chance:
LÆS OGSÅ: Pia om ægteskabet med Frank: Ubehageligt og utrygt
- Jeg synes, jeg har givet det en chance. Det, som seerne ikke ser, er, at det er en proces. Jeg synes, jeg har givet det en chance ved at være i det, selvom jeg ret hurtigt vidste, at jeg ikke havde følelser for Jeannette.
- Jeg flytter først hjem tre uger efter - og dét mener jeg er at give det en chance. For mig var det hårdt hele tiden at skulle afvise en person og tænke over, hvilke signaler jeg sender. Kan hun misforstå, hvis jeg giver hende et knus? Nu er jeg en meget fysisk person, og hvis jeg giver hende et knus, vil hun så misforstå det? Det er jo derfor, jeg flytter hjem. Jeg synes, det er pissehårdt at være i noget, hvor jeg ikke kan gengive de følelser, hun har over for mig, siger Lars.
Parret taler stadig sammen den dag i dag, der er 'ikke onde ord' mellem dem, som Lars siger:
LÆS OGSÅ: Frank fra 'Gift ved første blik': - Jeg er ærgerlig over, at det ikke lykkedes
- Hun er jo en sød person, men jeg har bare ikke følelser for hende. Der er jo ikke noget drama i det, siger Lars, der nu igen er tilbage på datingmarkedet.
Og hvordan ser drømmekvinden så ud?
- Min drømmekvinde? Hun er nok omkring 30 år, hun skal være en blød og dejlig person og være meget reflekteret og selvbevidst. Men det er svært at sige… det kommer jo til at lyde som om, at jeg har en lang liste af krav og kriterier. Grundlæggende handler det om, at dét er der; det udefinerbare, siger Lars til SE og HØR og tilføjer:
- Jeg er stadig en håbløs romantiker, og jeg tror stadig på kærlighed ved første blik. Men om jeg tror på gift ved første blik? Nej. Jeg ved lynhurtigt, om der er noget eller ej. Det er lige meget, om man så på papiret passer sammen. For det er ikke ensbetydende med, at kærligheden er der.
LÆS OGSÅ: Problemer i 'Gift ved første blik': Nu skal alle til parterapi