Kongelige20. december 2018

Marys kærlige julehjælp: Støtter far

Kronprinsesse Marys 77-årige far John Donaldson besøgte for nylig sin datter – og hele den kongelige familie i Danmark. Men helbredet er ikke, hvad det har været.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kronprinsesse_mary_og_john_donaldson.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Kom så, far.

46-årige kronprinsesse Mary har netop haft besøg af den anden mand i sit liv – sin elskede far John Donaldson, som efterhånden ligner en svækket mand.

Det er således yderst sjældent, at han viser sig offentligt i Danmark. Men for nylig var en undtagelse.

Den skotskfødte professor, der til daglig bor i Storbritannien, ankom til Konservatoriets Koncertsal på Julius Thomsens Plads i København – i selskab med sin kone Susan og hele kronprinsfamilien.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/julekoncert_-_john_donaldson_og_kronprinsfamilien.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Hele Marys familie. Fra venstre stedmor Susan Moody, kronprinsesse Mary selv, prinsesse Josephine, syv, prins Vincent, syv, prins Christian, 13, John Donaldson, 77, kronprins Frederik, 50, og prinsesse Isabella, 11. (Foto: Thomas Laursen)

Og det var noget af en overraskelse, at John var med.

Ikke mindst fordi Marys far i maj højst usædvanligt måtte melde afbud til kronprins Frederiks stort anlagte 50-års fødselsdag.

På trods af at Donaldson faktisk var i Danmark, dukkede han aldrig op til fejringen af svigersønnen på slottet.

Dengang meddelte kongehuset kortfattet, at John og Susan var blevet forhindret i at deltage – men at de havde fejret Frederik under mere private forhold.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/john_donaldson.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Da 77-årige John Donaldson ankom, hilste han pænt på nogle af de udvalgte korpiger. (Foto: Thomas Laursen)

Omsorgsfuld datter

Fraværet i foråret fik mange til at bekymre sig om Donaldsons helbred. Ikke mindst fordi han har rundet de 77 år.

I weekenden var det derfor også tydeligt, at Mary så det som sin opgave at tage sig kærligt af sin far.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mary_og_john.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Faderen holdt sig til sin yngste datter under ankomsten. (Foto: Thomas Laursen)

Da de to biler ankom til koncertsalen omkring kl. 16 lørdag eftermiddag, sørgede både kronprinsessen og hendes stedmor Susan for, at John kom ordentligt ind i salen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/susan_moody_john_donaldson_og_kronprinsesse_mary.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Det var ganske tydeligt, at Mary nød at have sin far og sin stedmor, 78-årige Susan Moody, med til julekoncerten. (Foto: Thomas Laursen)

Og under selve koncerten lænede Mary sig kærligt ind over sin far, mens han holdt fast i gelænderet foran, og den omsorgsfulde datter nænsomt hviskede ham i øret.

Trods skrøbeligheden insisterede den tapre mr. Donaldson på at rejse sig under flere af sangene, når resten af salen gjorde det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/john_donaldson_og_kronprinsesse_mary.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

John så trods noget besvær ud til at nyde sin eftermiddag ude. (Foto: Thomas Laursen)

[node:advert-in-body_4]

Børnene hjalp også

Efter koncerten var det så prinsesse Isabella, som kærligt sørgede for, at John kom godt ned ad de mange trapper i koncertsalen.

Her skulle Mary nemlig fotograferes med Det Danske Musikkonservatoriums Børnekor, som hun er protektor for.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/isabella_og_john_2.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Efter koncerten var det prinsesse Isabella, som tog sig kærligt af sin morfar. Hun fulgte ham hele vejen ud. (Foto: Thomas Laursen)

Isabella gik så forrest med sin morfar i hånden og fulgte ham helt ud til foyeren.

– Vil du sørge for at holde mine blomster? sagde Mary til sin yngste datter, prinsesse Josephine, som således også hjalp sin mor.

Ifølge SE og HØRs oplysninger var John Donaldson i København det meste af ugen.

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Læs mere om det danske kongehus i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold