Nyheder15. december 2018

TV-lægen deler billeder fra hospitalet: Kræftknuden er ude

DR’s Charlotte Bøving er på benene igen, efter at hun forleden gennemgik en operation for sin cancersygdom.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/charlotte_boeving_2.jpg
 (Foto: Charlotte Bøving)

Taknemmelighed er kodeordet hos den populære TV-læge Charlotte Bøving i Varde.

Netop hjemvendt efter en kæmpe operation på Skejby Sygehus har skærmtrolden fundet ud af, hvor syg af kræft hun virkelig var før det succesfulde indgreb.

– Det skulle jeg have gjort for længe siden. Jeg blev opereret af en af de bedste kirurger i verden på Skejby. Hun (lægen, red.) gik ind for at finde to kræftknuder, som vi vidste var der.

– Men hun fandt altså fire mere, som ikke lyste op på scanningen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/charlotte_boeving_2_0.jpg
 (Foto: Charlotte Bøving)

Avvv!! Det er helt tydeligt, hvor den dygtige kirurg kom ind til kræftknuderne. (Foto: Charlotte Bøving)

– Som hun sagde: ”Det var fandeme godt, jeg fik dig opereret nu, så du ikke var blevet mere syg”.

– Jeg står tilbage med kæmpe taknemmelighed over at have mødt en, der kan sit kram, fortæller den altid smilende 51-årige Charlotte Bøving.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/charlotte_boeving_4_0.jpg
 (Foto: Charlotte Bøving)

Thumbs up! Den seje skærmtrold var hurtigt på benene igen. (Foto: Charlotte Bøving)

Mere kræft end ventet

TV-lægen fik konstateret uhelbredelig kræft i 2016, men efter at en tysk læge læste hendes selvbiografi ”Jeg lever med en udløbsdato”, foreslog tyskeren en operation for at få kræften ud, og det blev et omfattende indgreb.

– De har fjernet 70 centimeter tyndtarm og seks kræftknuder. Jeg bliver aldrig erklæret helt rask, for jeg skal til kontrol resten af livet, men foreløbig tyder det på, at det er gået godt.

– Jeg har ikke hjertebanken mere, som jeg havde før, men jeg er selvfølgelig stadig mærket efter operationen, og jeg er pisseøm i maven, siger Charlotte Bøving.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/charlotte_boeving_og_dennis_knudsen.jpg
 (Foto: Charlotte Bøving)

Lægens gode ven, den 55-årige kendisfrisør Dennis Knudsen, kom selvfølgelig forbi for at vise sin støtte. (Foto: Charlotte Bøving)

Op til operationen gennemgik Skejby Sygehus hendes journal og fandt ud af, at både Bispebjerg og Esbjerg Hospital havde overset TV-lægens kræft i over otte år.

– Der er to hospitaler, som skulle have gjort deres arbejde lidt bedre dengang. De overså kræften, og det er ærgerligt, at der skulle gå otte år, hvor den kunne sprede sig, siger Bøving, som nu vil lægge sag an.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/_dm_7509.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

I 2017 blev Bøving gift med Pernille, som har været en stor støtte gennem sygdomsforløbet. (Foto: Dan Mariegaard)

Trænede som en gal

Selve operationen var den tidligere ironman dog i tiptop form til, for som lægen pointerer, er kondition enormt vigtig i forhold til at komme på fode igen efter operationen.

– Jeg trænede helt indtil om morgenen, inden jeg skulle opereres, og jeg har gået 10-12.000 skridt hver dag under indlæggelsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/charlotte-boeving-1.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Parrets nye hjem på 400 kvadratmeter ligger i udkanten af Varde i rigtig juleagtige omgivelser. (Foto: Dan Mariegaard)

– Det er nok også derfor, jeg er hurtigt på benene igen.

– Lige om lidt tager jeg en tur på kondicyklen for at få benene lidt i gang, lyder det fra den seje læge, som skal holde hyggelig jul med konen Pernille i parrets nye herskabsvilla, som ligger i skoven tæt på Varde.

Sponsoreret indhold