Tilbage med Stallone: Brigitte Nielsen i ny "Rocky"-film
Brigitte Nielsen og Sylvester Stallone var et af verdens hotteste par, indtil de gik fra hinanden for over 30 år siden.
Nu bliver de forenet - i hvert fald på det store lærred.
Den danske verdensstjerne har nemlig en rolle i den nye boksefilm "Creed 2", hvor hun spiller en rolle, hun tidligere har haft.
Brigitte Nielsen skal spille Ludmilla Drago, ekskone til Ivan Drago, som blev spillet af den legandariske svenske skuespiller Dolph Lundgreen.
Det er en rolle, som hun før har udført i stor stil i "Rocky 4", som blev lavet i 1985 - samme år som den blonde skønhed giftede sig med Sylvester Stallone og for alvor blev interessant for medier over hele verden.
Artiklen fortsætter under billedet
Brigitte Nielsen i rollen som Ludmilla Drago i "Creed 2" (Foto: Barry Wetcher / Metro Goldwyn Mayer Pictures / Warner Bros. Pictures)
Kendisparret blev skilt i 1987 efter to års ægteskab.
Ikke mere Rocky
De fleste skuespillere kan kun drømme om at få den ære, som Brigitte Nielsen har fået og nu får igen.
Brigitte Nielsen viser datteren frem
Ikke nok med at hun har spillet med i én af de legendariske film om den benhårde bokser Rocky Balboa. Hun skal også spille med i den sidste film nogensinde, hvor Rocky toner frem.
Sylvester Stallone afslørede nemlig i sidste måned, at "Creed 2" bliver den sidste film, hvor han optræder som hans vel nok mest kendte karakter.
Artiklen fortsætter under videoen
- Jeg vil bare gerne takke alle folk i hele verden for at have taget ”Rocky”-familien ind i deres hjerter i over 40 år. Det har været mit største privilegie at få muligheden for at spille den her meningsfulde rolle, skriver Sylvester Stallone til videoen, hvor han takker hele holdet bag filmen.
Men der er håb for de inkanerede "Rocky"-fans.
Nyt blod
"Balboa"-faklen bliver nemlig båret videre.
Den nye hovedrolle i "Creed"-filmene er Michael B. Jordan, som spiller bokseren Adonis Creed, og det er op til ham at fortsætte med at underholde folk med de hårdtslående film.
Brigitte Nielsen: Simulerede oralsex
- Selv om det knuser mit hjerte, så går alting videre… og slutter. Jeg elsker alle jer venlige og generøse mennesker, og det mest vidunderlige af det hele er, at Rocky aldrig vil dø, fordi han lever videre i jer, skriver Sylvester Stallone til sine mange fans.
Afskeden med "Rocky"-universet har uden tvivl været hård for den legendariske lærredstjerne, som kom frem med den første film for over 40 år siden i 1977.
Vi glæder os til at se både Brigitte Nielsen og Sylvester Stallone i fuldt vigør, når "Creed 2" har premiere i Danmark den 20. december.