Remee og Mathilde Gøhler får deres eget reality-show
Vi er vant til at få et glimt af deres luksuriøse liv på sociale medier, og vi læser om deres op- og nedture i aviser og ugeblade.
Men nu lukker Remee, 44, og hans modelkæreste Mathilde Gøhler, 26, os helt ind i de private gemakker.
Det sker, når kendisparret til foråret debuterer med reportageserien "Remee og Mathilde" på Kanal 5. Allerede den 19. december er der eksklusiv premiere på programmet på Dplay.
I reportageserien ser vi Remee forfølge nye karriereveje efter 10 år som "X Factor"-dommer, mens Mathilde holder gang i sin modelkarriere - samtidig har de også lige den tre-årige datter Kenya.
I "Remee og Mathilde" taler venner og kolleger ærligt ud om parret - således dukker Thomas Blachmann, Saszeline Dreyer og Chief One også op i programmet.
Remee skrev ikonisk julehit til en helt speciel person
I en pressemeddelelse afslører Remee, at det ikke er uden betænkeligheder, at han og hans familie har sagt til at deltage i TV-programmet på Kanal 5.
- TV som medie er jo langt fra nyt for mig, men det er det for Mathilde og vores datter, hvorfor vi selvfølgelig har drøftet det, inden vi sagde ja til at medvirke. Vi er meget bevidste om, at vi ikke vil sælge ud af vores familie. Vi vil derimod gerne inspirere unge, og det, tror vi på, kan lade sig gøre ved at invitere danskerne med ind bag facaden og ikke mindst vise dem, at vi faktisk på mange måder er en helt almindelig kernefamilie, der kæmper de de samme ting som alle mulige andre for, at vores drømme skal gå i opfyldelse, lyder det fra Remee.
Traileren fra programmet kan ses nu på Dplay.