Kongehuset i forsvar: Derfor meldte vi prins Henriks sygdom ud, som vi gjorde
Onsdag den 6. september 2017 udsendte kongehuset en pressemeddelelse, hvori der stod, at prins Henrik var dement.
Forinden havde flere medier og eksperter dog spekuleret i, om den aldrende prinsgemal havde problemer med sin hukommelse og med sit sind.
Nu står kongehusets kommunikationschef frem for at aflive historien om, at kongehuset var for langsom til at fortælle om prins Henriks sygdomsforløb.
Prins Henrik truet af gangstere
Flere mente, at kongehuset burde have skærmet prins Henrik fra offentligheden, da hans symptomer begyndte at vise sig, og at kongehuset ikke mindst burde have meldt noget ud tidligere.
Men det var slet ikke en mulighed, fortæller kommunikationschef Lene Balleby i et større interview med fagbladet Markedsføring.
Artiklen fortsætter under billedet...
I 2007 udtalte prins Henrik, at han burde tiltales som konge. Det skete under et interview med det franske ugeblad Point du Vue på Amalienborg. Foto: Aller Media
- Der blev stillet en masse diagnoser derude. Nogle - også journalister - sendte mig links til hjemmesider, hvor jeg kunne læse om sygdommen. Og efterfølgende undrede nogle sig over, hvorfor vi ikke bare havde meldt noget ud om prinsens sygdom før, siger Lene Balleby i fagbladet Markedsføring og fortsætter:
- Der er jeg nødt til at sige: Vi gik ud inden for 48 timer efter, vi fik diagnosen. Der opstod en myte om, at vi bare kunne have sagt noget. Men der var ikke noget at sige, før vi rent faktisk gjorde det.
Berørt Margrethe afslører nye detaljer fra prins Henriks sidste tid
Politiet efter prins Henriks død: Efterforsker brud på tavshedspligten
I interviewet med fagbladet Markedsføring fortæller Lene Balleby også, at det var en svær opgave at håndtere prins Henriks sygdomsforløb.
Blandt andet som følge af de udtalelser og ønsker, som prins Henrik kom med i sommeren 2017.
Artiklen fortsætter under billedet...
Prins Henrik udtalte sig kritisk om dronning Margrethe, da SE og HØR mødte ham på Cayx i sommeren 2017. Foto: Aller Media
- For prinsen er beslutningen om ikke at lade sig begrave ved siden af dronningen den naturlige konsekvens af, at han ikke er blevet ligeværdigt behandlet i forhold til sin ægtefælle – ved ikke at få den titel og funktion, som han har ønsket, fortalte kommunikationschefen dengang.
– Det er hende, der gør mig til en nar. Jeg har ikke giftet mig med dronningen for at blive begravet i Roskilde. Min kone har besluttet, at hun gerne vil være dronning, og det er jeg meget glad for. Men som menneske skal hun vide, at hvis en mand og kone er gift, så er de lige, fortalte prins Henrik i interviewet med SE og HØR.
Artiklen fortsætter under videoen...
Det var udtalelser som disse – og beslutningen om ikke at ville begraves ved siden af dronning Margrethe – der gjorde kommunikationsopgaven omkring prins Henrik svær, fortæller Lene Balleby i dag.
- Op til at prins Henrik blev erklæret syg, var der nogle episoder, som ikke var nemme at håndtere. Det var beslutningen om, at han ikke ville begraves ved siden af Dronningen og episoden på Cayx, siger Lene Balleby i sit interview med fagbladet Markedsføring.
Prins Henrik sov stille ind 13. februar 2018.