Cana Buttenschøn skrotter juleaften: - Det gør alt for ondt
Om under en uge sætter tusindvis af familier sig til rette ved julebordet for først at spise juleand og derefter danse om juletræ og åbne pakker.
Men sådan bliver det ikke for Thomas Buttenschøns ekskone Cana. Den 32-årige blogger har nemlig valgt at droppe juleaften.
I ”Go’ morgen Danmark” satte Cana ord på, hvorfor hun har valgt at droppe den traditionsrige aften i år:
Hendes to børn skal fejre jul sammen med eksmanden Thomas Buttenschøn, og Cana kan ikke bære tanken om ikke at holde jul med sine to børn, Jens og Peter på syv og fire år.
Thomas Buttenschøn skal skilles efter syv års ægteskab
- Jeg kunne mærke, at når jeg ikke havde muligheden for at være sammen med mine egne børn juleaften, så ville det gøre mig så ked af det, hvis jeg skulle sidde med resten af familien og fejre jul med andres børn. Det ville gøre alt for ondt, og det ville være salt i et sår, der allerede bløder og gør ondt, siger Cana Buttenschøn i ”Go’ morgen Danmark".
Artiklen fortsætter under billedet...
– Vores kærlighed har ændret sig fra at være altopslugende til at blive venskabelig og til, at vi bare vil det bedste for vores børn, fortalte parret, da de gik hver til sit. Foto: Aller Media
Cana blev skilt fra hendes mand sidste år, og den første jul holdt de alle jul sammen. Men sådan bliver det ikke i år, og derfor har hun nu valgt at droppe julen:
- Jeg tror simpelthen, at det ville gøre sorgen endnu større at hygge om de andre børn i familien med gaver, kram, sang og kærlighed, når ikke jeg kunne dele oplevelsen med mine børn også, forklarer Cana Buttenschøn.
Artiklen fortsætter under billedet...
Thomas og Cana blev gift den 10.10.2010 og fik sammen to sønner. Foto: Aller Media
Cana har tidligere fortalt om sin aflyste jul på sin blog:
- Det mest nærliggende ville måske være at søge mod min familie og holde jul sammen med dem, men for at være helt ærlig kan jeg ikke se den fjerneste værdi ved at sidde omkring et juletræ og julehygge, når ikke det er sammen med mine børn. Derfor lukker jeg øjnene og stikker hovedet i jorden som en struds og gør, som om juleaften slet ikke finder sted. Sådan næsten i hvert fald, lyder det fra Cana Buttenschøn i blogindlægget.
Thomas Buttenschøn skal skilles efter syv års ægteskab
Robbie Williams dansede med Buttenschøns kone
I stedet for juleand og juletræ rejser Cana og hendes kæreste til Amsterdam.
Første juledag er de tilbage i Danmark og her står den på julehygge med hendes to sønner.
Det er ikke kun Cana, der dropper den traditionelle juleaften. Det samme gør den tidligere forsidefrue Sarah Louise.
Artiklen fortsætter under billedet...
Sarah Louise skal holde jul i sit eget selskab. Foto: MEGA
Sidste sommer gik den populære bloggerbabe fra manden, der er far til hendes tre børn, hvilket gør, at parret skiftes til at have børnene i julen. - I år skal børnene være hos deres far, og de glæder sig meget. Det bliver min første juleaften uden børn. Selvom det er en smule vemodigt, så er det jo bare, sådan det er, og det skal nok gå, skrev hun i går på sin blog.- Men i virkeligheden har jeg det sådan her... Jeg kan næsten ikke bære det. Jeg har lyst til at græde og kaste op på samme tid. Jeg gruer for at få voldsomt ondt af mig selv! Jeg har ikke så meget familie, og det, jeg har, bor i Jylland.
- Jeg er selvfølgelig inviteret til Jylland, men jeg orker simpelthen ikke turen, og ungerne kommer hjem dagen efter juleaften, og jeg kommer alligevel bare til at sidde og mugge over, at mine babyer ikke er der.