Lykkelig Lisbeth Østergaard: Jeg er gravid
Den 34-årige Go' Aften-vært Lisbeth Østergaard stråler af lykke for tiden, for hun venter barn sammen med kæresten Ralf Christensen.
Den glade nyhed fortalte hun til BILLED-BLADET, hvor hun tilføjede, at parret er 'helt sindssygt lykkelige':
-Vi kender ikke barnets køn endnu, og vi kan næsten ikke vente med at få det at vide. Min mormor bliver godt nok ved med at sige, at vi skal lade være med at få kønnet at vide, men det kan jeg slet ikke holde ud. Vi er lige lykkelige uanset om det bliver en dreng eller en pige, men vi vil begge gerne vide det, siger Lisbeth Østergaard til BILLED-BLADET og tilføjer:
Lisbeth Østergaard og kæresten Ralf Christensen venter barn (Foto: Mikael Rieck)
LÆS OGSÅ: Se billederne: Lisbeth Østergaard viser rå Ralf frem
LÆS OGSÅ: Galleri: Modige Lisbeth Østergaard
LÆS OGSÅ: Lisbeth Østergaard forelsket igen
- Det hele er bare SÅ spændende. Ralf er også helt oppe at køre, og det er vores familier også. Vi kan næsten ikke forstå, at det er sandt. Men det er det - og vi har fået et fint scanningsbillede med hjem, hvor vi kan se den lille mini-smølf, siger Lisbeth Østergaard til ugebladet.
Parret mødte hinanden for et års tid siden. Dengang boede Ralf Christensen i Aalborg, hvor han arbejdede som pædagogisk leder på en ungdomsinstitution. Siden er kæresten flyttet til København, og de to turtelduer - og kommende - forældre går nu og glæder sig til, at der kommer et nyt familiemedlem.
I marts 2013 flyttede Lisbeth Østergaard fra Marc Fraenkel, som hun blev gift med i sommeren 2010.