Travis Scott: Vi skal snart giftes
Der har længe været rygter om, at Kylie Jenner og Travis Scott skulle være blevet gift.
Men den historie bliver nu afvist af Travis Scott i et nyt interview med magasinet Rolling Stone.
For selvom han gerne vil giftes med Kylie, så har han endnu ikke friet til hende.
- Vi skal giftes snart. Jeg har bare brug for at mande mig op. Jeg skal fri på en vild måde, siger Travis Scott til magasinet.
Så når Travis fra tid til anden kalder Kylie for sin "Wifey", er det altså ikke, fordi de allerede har været en tur op ad kirkegulvet.
I noget tid har både medier og fans ellers spekuleret i, om Travis Scott har været på knæ for hans smukke Kylie Jenner, som han blev kærester med for over et år siden på en sjov måde.
I interviewet fortæller han også, at han ikke er særligt vild med at blive fotograferet.
Derfor giver det også god mening, at han stort set aldrig er at finde på Kylie Jenners Instagram-billeder.
Artiklen fortsætter efter billedet
Kylie Jenner og Travis Scott blev forældre til datteren Stormi tilbage i februar.
Det var søndag den 4. februar, kort før Super Bowl skulle begynde, at den yngste "Keeping Up With the Kardashians"-søster afslørede, at hun havde født "en smuk og sund datter".
Indtil da havde Kylie holdt graviditeten hemmelig og ikke på noget tidspunkt bekræftet, at hun var gravid.
Hun undskyldte over for sine fans, at hun havde holdt dem hen, men fortalte, at hun havde holdt den glædelige begivenhed hemmelig, fordi hun havde brug for at forberede sig på den livslange rolle som mor på den mest positive, stress-fri og sunde måde, hun kunne forestille sig, og det var ved kun at afsløre over for de allernærmeste, at hun ventede sig.
- Jeg vidste, at barnet i min mave ville kunne føle, hvis jeg var stresset, så jeg holdt det hemmeligt for den lille piges skyld, siger Kylie, der selv har været en offentlig person, siden hun var blot ni år gammel.
Om graviditeten sagde hun også, at det havde været den smukkeste, inspirerende og omvæltende oplevelse i hendes liv, og at hun rent faktisk "kommer til at savne det".
Kylie Jenner er ked af sin vægt efter at have født Stormi
Sådan mødte Kylie og Travis hinanden
Kylie Jenner og Travis Scott har tidligere fortalt, hvordan de mødte hinanden.
- Coachella var et af stoppene på hans turné, har Kylie fortalt om det tidspunkt, hvor parret blev spottet sammen for første gang.
- Han sagde så: Jeg skal tilbage på turné, hvad har du lyst til at gøre, fortsætter Kylie i interviewet. Der var nemlig ingen tvivl om, at de to var meget glade for hinanden, og at det ville blive svært, hvis de skulle undvære hinanden i længere tid.
Derfor besluttede hun, at hun ville tage med ham ud på landevejen.
- Vi har meget fritid. Det var meget organisk og vi kom rundt til de her forskellige byer. Vi fik lov til at være nogle andre, end dem vi var. Havde vi været i Los Angeles, tror jeg, at det ville have været anderledes. Alt sker af en grund. Vi rejste ikke rundt som "Kylie og Travis". Vi var i Cleveland og gik rundt i gaderne i timevis. Vi kunne gå ture uden at nogen ville forstyrre os, fortalte Kylie, om den første spæde tid i deres forhold.
Hun tror altså ikke, at deres parforhold ville have været det samme, hvis hun ikke var taget med ham på turné.
Efter fødslen af datteren Stormi er det dog nogle andre ting, der fylder for parret i dag. Og selvom de er glade for hinanden, så kan de stadig komme op at skændes.
- Når vi skændes, så er det som regel, fordi vi har været væk fra hinanden for længe, og vi ikke har set hinanden i et par uger. Vi har Stormi nu, og jeg kan ikke rejse med hende, hun er for lille, har Kylie, der altså også oplever nedture i forholdet med Travis Scott, fortalt.