Hollywood21. december 2018

David Beckham vil være den første fodboldspiller i rummet

Den pensionerede fodboldstjerne drømmer om at sparke til en fodbold i vægtløs tilstand
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rexfeatures_10020228cq.jpg
 Foto: MEGA

David Beckham, 43, har et alenlangt CV: Han har spillet for bl.a. Manchester United og Real Madrid, været anfører for det engelske fodboldlandshold, og så har han tjent millioner af kroner på at lægge krop og ansigt til diverse produkter.

Denne gave er perfekt til manden, der har alt.

Men de mange priser, titler og rekorder er ikke nok for faderen til fire: Ifølge engelske The Sun drømmer han om at være den første fodboldspiller i rummet.

- Det er noget, David har talt om i et stykke tid, afslører en kilde over for The Sun.

Ifølge den britiske avis har adskillige rumrejsefirmaer allerede taget kontakt til den tidligere fodboldstjerne og tilbudt ham, at han kan komme en tur i rummet som en af de første "menige" mennesker nogensinde.

- Det er før blevet bragt på banen, men nu er rumturisme faktisk blevet mere realistisk, så det kunne ske, lyder det yderligere.

- Nogle af Davids børn har talt om det og synes, at det ville være ret sejt, fortæller insideren om Beckham, der sammen med fru Victoria har børnene Brooklyn på 19, Romeo på 16, Cruz på 13 og Harper på syv.

Især udsigten til at kunne sparke til et fodbold uden tyngdekraftens indflydelse trækker i David.

- Der er ikke mange ting, han ikke har gjort, men dette ville være på et helt andet niveau - selvom han helt privat har indrømmet, at han er ret nervøs omkring det, røber The Suns kilde.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/rexfeatures_9685436ga.jpg
 Foto: MEGA

David Beckham har en tatovering af planeter på siden af hovedet, som kun kan ses, når han er helt kortklippet. Foto: MEGA

Ifølge kilden kan det også blive lukrativt for Beckham, hvis han tager indtager rummet - adskillige firmaer er nemlig klar til at sponsorere hans rum-eventyr.

- Det er aldrig blevet gjort før, og det ville gøre, at folk lagde mærke til dem, lyder det.

Sponsoreret indhold