Nyheder22. december 2018

Raser over DR-julekalender: - I er gået over grænsen!

Flere seere mener, at DRs julekalender ”Theo & Den Magiske Talisman” går langt over stregen ved at omhandle for tunge emner som mobning og selvmord. Hvad mener du? Deltag i afstemningen i denne artikel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/thalis.jpg
 (Foto: Ulrik Boel Bentzen, DFF/DR)

Årets julekalender på DR har ikke fået alle seerne i julehumør.

Flere er således så fortørnede over ”Theo & Den Magiske Talisman”, at de mener, at den burde skrottes.

Årsagen er ifølge flere af de rasende seere, at julekalenderen omhandler alt for tunge emner. I onsdagen afsnit så man blandt andet, hvordan morfar Harald skrev et afskedsbrev og efterfølgende kom i riget mellem liv og død, som i julekalenderen kaldes Thannanaya.

Med andre ord tog han altså angiveligt sit eget liv.

Desuden har seerne flere gange været vidne til flere mobbescener, hvor hovedpersonen Theo blev drillet af MC fra klassen.

Og det er disse tunge emner og scener, der har fået flere til tasterne på de sociale medier for at kritisere julekalenderen.

Herunder kan du se et udpluk af de beskeder, som seerne har efterladt på DRs Facebook-side:

- Når nu dette års julekalender skal handle om, død, mobning og nu også selvmord, bliver den næste i laver så om transkønnede nisser og en familie hvor far og mor enten er alkoholikere eller stofmisbruger og børnene har udviklings- og indlæringsvanskeligheder samt spiseforstyrrelser? Sådan er virkeligheden jo desværre for rigtig mange familier. Sorry min joke, den var over grænsen og det er ikke for at træde på nogle familier overhovedet, men må sige dette års julekalender også er gået over grænsen for hvad man sender i en juletid. Vi dropper den fra i morgen, skriver en irriteret seer, mens en anden skriver:

- Den er så langt ude at min søn og jeg fik grineflip over, morfaren lige besluttede sig til at begå selvmord. Det er da den mindst julede, mest uhyggelige og mest klamme julekalender jeg har set! Vi sad og gættede på om morfaren hængte sig, snittede i sig, men næh han tog sko og jakke på, så min søn sagde:” Han hopper sikkert ud foran et tog!” Nu er min søn heldigvis 13 år, men helt ærligt DR, det der er simpelthen en OMMER!

En tredje skriver:

- Jeres julekalender er desværre en ommer. Det har da intet med jul at gøre. Det giver ingen julestemning overhovedet. Det kan godt være at i syntes, at det er en god serie, men jul?????? Det er vist blevet lidt for moderne, og havde det været en eksamens opgave , så var man dumpet for at have misforstået opgaven!!!.

Hvad mener du? Giv din stemme i afstemningen herunder.

Sponsoreret indhold