Nyheder22. december 2018

Deler nyt foto af sig selv og datter i badekar: Torben Chris provokerer igen

Tre år efter han satte debatten i gang med et billede af sig selv og datteren i badekar, provokerer komiker Torben Chris endnu engang: Denne gang deler han et billede af sig selv og datteren i badekarret iklædt hver sin niqab
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/torben_chris.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

For tre år siden satte komiker Torben Chris debatten i gang, efter han delte et billede, hvor han sad nøgen i badekarret sammen med sin dengang toårige datter.

Nu gør han det så igen – denne gang også med et billede fra badekarret.

Som reklame for sit kommende one man-show ”Torben Chris’ ABC” har Torben Chris valgt at dele et nyt badekarsbillede på Facebook, præcis tre år efter han delte sit første.

Det nye billede er inspireret af årets nye maskeringsforbud, skriver Torben Chris som kommentar til sit nye bilede, der viser ham selv og datteren iklædt hver sin niqab:

- Nu må folk ikke være for nøgne på Facebook eller for påklædt offentligt i Danmark. Jeg er igen lidt uforstående (mener ikke tildækningen gør skade, hvis den er frivillig naturligvis). Jeg tror primært for meget eller for lidt tøj er skadeligt for dig ved henholdsvis høje og lave temperaturer, og det skader aldrig andre end dig selv, skriver Torben Chris som kommentar til billedet.

I 2015 valgte Facebook at fjerne billedet af Torben Chris og hans dengang 2-årige datter, fordi billedet brød Facebooks regler omkring nøgenhed. Billedet nåede dog at sætte gang i en debat om, hvorvidt fædre kan gå i bad med deres børn.

- En far i bad med sin datter er ikke pædofili, det er hygge. I går glip af livet, forskrækkede mennesker, skrev Torben Chris blandt andet til billedet.

Sidste år i september delte han også et nøgenbillede af sig selv fra badekarret - denne gang dog ikke sammen med datteren. I stedet havde han fået selskab af Bubber.

Til det billede skrev komikeren:

- Jeg ved da godt at jeg skal stoppe med at tage nøgenbilleder af mig selv med andre i mit badekar. MEN havde I selv kunne lade være, når nu kongen af badekar lige kikkede forbi.

Sponsoreret indhold