Nyheder27. december 2018

Bendtner i Mexico: Ferie før fodlænke

Fodboldspilleren Nicklas Bendtner gør klar til sine 50 dage i skyggen sammen med kæresten Philine Roepstorff.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nicklas_bendtner_1.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Straffen for at have angrebet en taxachauffør og brækket hans kæbe er nu klar til fodboldspilleren Nicklas Bendtner.

De 50 dages fængsel, han blev idømt i Københavns Byret, er blevet konverteret til fodlænke frem for tremmer, og afsoningen skal begynde lige efter nytår – den 3. januar.

Her skal angriberen holde sig i sin lejlighed i København i 50 dage med udsigt til den danske vinter uden for vinduerne.

Artiklen fortsætter under Instagram-billedet ...

Tidligere i år sprang Philine ud som Bendtners kæreste – og afslørede, at de to havde kendt hinanden intimt i årevis. (Foto: Instagram (Philine Roepstorff))

Som en spejderlejr

For at lade op til den strenge tid tog fodboldmillionæren sin kæreste, 26-årige Philine Roepstorff, under armen og på kærlighedsferie til Mexico.

Men også ferien er hård at komme igennem for Bendtner.

– Det er en spejdertur, Jens.

Artiklen fortsætter under Instagram-billedet ...

Friheden i Mexico kunne have været mere komfortabel – her er skyerne dog for en kort stund trukket bort. (Foto: Instagram (Nicklas Bendtner))

– Dårlig mad, dårligt vejr (storm i nat), intet bad, skriver den 30-årige fodboldspiller hjem til sin kærestes far, den tidligere håndboldspiller Jens Roepstorff, i en besked, som Philine har delt på Instagram.

– Vi er netop steget af cyklen efter 30 minutter styrtregn for at få en kokosnød, lyder det også fra den nedslåede rejsende, der ikke lægger skjul på, at han hellere ville have sommer, sol og strandture, før anklen bliver klædt i Kriminalforsorgens kæde.

Artiklen fortsætter under Instagram-billedet ...

Den eventyrlystne Philine Roepstorff lufter gerne de lange stænger i det mexicanske gråvejr. (Foto: Instagram (Philine Roepstorff))

Fodlænken betyder, at Rosenborg-spilleren ikke når at kunne tage til de første, ofte fysisk strabadserende, træninger op til sæsonstarten i den norske klub.

Men går alt efter planen, når han at blive løsladt før holdets første ligakamp sidst i marts.

Sponsoreret indhold