Per Pallesen forsvarer Margrethe: "En dum og ubegavet nedrakning"
Skuespilleren Per Pallesen elsker kongehuset, og det lægger han ikke skjul på.
Den 76-årige madelsker har skrevet en modindlæg til Claes Kirkeby Theilgaard og Magnus Sæbye fra gruppen "Unge Republikanere", der før nytår fremsatte heftig kritik af kongehuset.
De to republikanere skrev blandt andet i Politiken, at kongehuset er udansk.
"Kongehuset er den absolutte modsætning til alt det. Det er den mest udanske og skadelige institution overhovedet," skrev Claes Kirkeby Theilgaard og Magnus Sæbye i Politiken.
Det faldt Per Pallesen så megget for brystet, at han valgte at lave et modsvar i samme avis.
Og skuespilleren holder sig ikke tilbage.
"Jeres indlæg viser en ringeagt overfor hovedparten af den danske befolkning, der opfatter kongehuset som et samlende midtpunkt i deres hverdag," raser Pallesen .
Per Pallesen kalder de unge republikanere for uforskammede, og den arrige skuespiller mener, at kritiken er et angreb.
"Alle har naturligvis lov til at ha´ deres egen mening. Det skal der ikke herske tvivl om, men jeres uforskammede angreb på dronningen og vores kongehus er simpelthen under lavmålet," forsætter skuespilleren .
Her er dronningen fotograferet ved en af sine mange nytårstaler. Foto: Ritzau/Scanpix
Overrasket over Pallesen
Magnus Sæbye, som er landsformand for "Unge Republikaner" er meget overrasket over Per Pallesens kritik.
Den unge republikaner kalder skuespilleren for usaglig og ukonstruktiv.
Det fortæller Magnus Sæbye til Ekstra Bladet.
Jeg var mildest talt overrasket, da jeg læste Per Pallesens meget vrede indlæg. Det er målet, at få mange til at debattere kongehuset, men jeg synes, Per Pallesen debatterer på en usaglig og ukonstruktiv måde, hvor han vælger at kalde mig og Claes en række ting - blandt andet ukærlige og uforskammede - og det synes jeg ikke er i orden, siger han til Ekstra Bladet.