De kendte bliver misbrugt i reklamer
Et firma har hen over julen misbrugt 34-årige Sarah Grünewalds smukke ansigt i en reklame.
Og det har naturligt nok gjort ”Vild med dans”-værten rødglødende.
– Jeg har ikke selv set den der flotte annonce, hvor der står, at jeg er blevet fyret af TV2 og nu går all in på creme. Det er bullshit!
Det gør jeg altså ikke. Så lad være med at købe det lort. Det er noget værre fup, advarer skønne Sarah på Instagram.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sarah Grünewald. (Foto: Claus Poulsen)
Mascha Vang
Svindlerne er helt vilde med 39-årige Mascha Vang.
I hvert fald er hendes kønne ansigt blevet misbrugt i reklamer for både slankeprodukter og bitcoins – ligesom private personer har udgivet sig for hende. Ej kun kvinder må lægge krop og sjæl til falsk ”varebetegnelse”.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Mascha Vang. (Foto: Kaspar Wenstrup)
Mascha Vang og SE og HØR misbrugt i fupreklame
Cecilie Frøkjær
I en falsk reklame blev 50-årige Cecilie Frøkjær sat i sammenhæng med en rynkecreme.
Det havde dog ikke hold i virkeligheden – TV2-darlingen havde intet med firmaet at gøre.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Cecilie Frøkjær. (Foto: Thomas Laursen)
Medina misbrugt i reklame
Lene Maria Christensen
Tab 14 kilo mavefedt på bare fire uger!
Sådan lød for flere år siden en fupreklame, hvor 46-årige Lene Maria Christensen blev brugt som blikfang.
Dengang udtalte skuespilleren, at misbruget var grænseoverskridende.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Lene Maria Christensen. (Foto: Thomas Laursen)
Dennis Knudsen
Den 55-årige kendisfrisør Dennis Knudsen blev sidste vinter udnyttet i en annonce på nettet.
Her stod der, at man kunne købe prøver af hans produkter, men det eneste, man fik, var en lang næse, da det hele var svindel og humbug.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Dennis Knudsen. (Foto: Kaspar Wenstrup)
Royale reklameblokke
Lene Beier
I en falsk annonce stod der i efteråret, at landmændenes 41-årige Lene Beier var stoppet som TV-vært og i stedet havde kastet sig ud i kosmetikbranchen.
Heldigvis var det hele det pure opspind.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Lene Beier. (Foto: Thomas Laursen)
Sofie Linde
29-årige Sofie Linde blev misbrugt i samme reklame som Lene Beier.
Det fik ”X Factor”-værten til tasterne.
– Jeg har intet med DermaVix at gøre. Alle reklamer og udtalelser om produktet er falske.
I må ikke bruge jeres penge på det, lød det bestemt fra Linde.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sofie Linde. (Foto: Thomas Laursen)
Sofie Lindes ventetid: Hormonhysteri og overspisning
Kronprinsesse Mary
46-årige Mary slipper heller ikke.
Sidste år blev kronprinsessen brugt i en reklame for rynkecreme.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Kronprinsesse Mary. (Foto: Thomas Laursen)
Mary: I ny reklame-skandale
Det var dog langtfra med vor kommende dronnings velsignelse.
– Det er ikke tilladt at gøre brug af den kongelige familie i reklamer og markedsføring, hvilket den pågældende hjemmeside vil blive gjort opmærksom på, lød meldingen fra kongehuset.