Efter sejr: Frederik besøgte håndboldherrerne i omklædningsrummet
Efter håndboldherrerne i går slog Chile 39-16 i VM-åbningskampen, fik de royalt besøg i omklædningsrummet i Royal Arena i København.
B.T. skriver, at kronprins Frederik slog et smut forbi håndboldspillernes gemakker efter den overbevisende sejr.
- Vi var så begunstigede af, at vi vandt stort nok til, at kronprinsen også havde lyst til at kigge ned i omklædningsrummet, fortæller Henrik Møllgaard til B.T.
Aalborg Håndbold-spilleren tilføjer også, at Frederik lovede, at han ville aflægge visit i omklædningsrummet igen, hvis håndboldherrerne når finalen, der spilles i Herning.
Artiklen fortsætter under billedet.
Kronprinsen var selvfølgelig også at finde på tilskuerrækkerne, hvor han heppede løs på håndboldherrerne. Foto: Dan Mariegaard
Over for B.T. forsikrer Hans Lindberg, at der var plads til to gange Hans Højhed i omklædningsrummet.
- Det var der helt sikkert. Han har været i omklædningen før, og det er dejligt, at tog sig tid til det i dag. Det er vi meget beærede over. Det var hyggeligt, at han var nede og hilse på, siger Hans Lindberg.
Artiklen fortsætter under billedet.
Håndboldherrernes næste VM-kamp bliver mod Tunesien. Kampen spilles i Jyske Bank Boxen i Herning og kan ses på TV 2 kl. 20.15.