Nyheder15. januar 2019

Familien til milliardærfrue sender bøn til mulige kidnappere

Ny appel fra familien til den forsvundne Anne-Elisabeth, der har været forsvundet i to og en halv måned
https://imgix.seoghoer.dk/2019-01-14_12_59_23-missing-getpicture-60531728.jpg_446x580.png
 Foto: Interpol

Dagene og timerne går. Og der er endnu ikke kommet et eneste livstegn fra 68-årige Anne-Elisabeth Falkevik Hagen, der nu har været forsvundet i to en halv måned.

Mandag valgte familien til den forsvundne kvinde at sende en besked til dem, der kan være mulige bortførere.

- Familien ønsker kun en ting. De ønsker at få hende hjem så rask som overhovedet mulig. Derudover ønsker familien, at der kommer en anderledes kontakt med dem, der har Anne-Elisabeth, siger familiens advokat Svein Holden til norsk TV 2.

Ifølge VG er det et klart ønske fra familien, at kommunikationen bliver bedre.

- Politiet har sagt, at det har været begrænset med kommunikation, og den er dårlig. Det her er et ønske om, at det skal blive bedre, sig Svein Holden til VG.

Artiklen forsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rigmandskone_rigtigt_0.jpg
 Foto: Interpol

Familien til Anne-Elisabeth øsnker et livstegn fra den 68-årige kvinde. De fortæller, at de er fortvivlet og føler en magtesløshed over, at de ikke ved, hvad der er sket med hende. Foto: Privat.

Ønsker livstegn

Anne-Elisabeth forsvandt 31. oktober i 2018. Politiets hovedteori er, at hun blev kidnappet i sit hjem tæt på Oslo.

Advokat Svein Holden fortæller, at han ikke vil kommentere om familiens besked også er blevet sendt til, der har Anne-Elisbeth.

Han fortæller videre, at hvis de kan få et livstegn og bekræftet, at hun er i god behold, vil familien være villig til en hurtig løsning for at få hende hurtigt hjem.

- VI er parate til at få kontakt med dem, som har hende i dag for at finde den bedste løsning for at få hende hjem, siger advokaten til norsk TV 2.

Sponsoreret indhold