”Årgang 0”-stjernernes vilde fest: Rachel rystede røv
De to "Årgang 0"-stjerner Rachel Ellebye og Stephanie van der Watt er blevet voksne - de festede sammen med resten af reality-folket til "Reality Awards 2019" på Docken i København for nylig.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Rachel og Stephanie kunne tage Årets Ærespris med hjem på vegne af "Årgang 0". (Foto: Thomas Laursen)
19-årige Rachel havde taget sin to år ældre storebror David med til festlighederne, mens 18-årige Stephanie havde taget kæresten Jeff med. De to turtelduer har været sammen et års tid og bor også sammen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
David, Stephanie, Jeff og Rachel havde en festlig aften. (Foto: Thomas Laursen)
Rachel havde ladet kæresten Eirik, som hun fortalte om for første gang i december sidste år, blive hjemme i Norge og måtte altså i stedet nøjes med brormand.
Men det så også særdeles festligt ud.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Søskendeparret slog sig i den grad løs på dansegulvet, da showet var slut. (Foto: Thomas Laursen)
Se min kæreste
Det er tydeligt at se, at ”Årgang 0”-stjernerne er populære.
Under showet var der hele tiden folk, der ville have taget billeder med dem.
Herunder er det mor Jette fra ”Mig og min mor”, der får lidt stjernestøv.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Thomas Laursen)
Se ALLE billederne fra Reality Awards 2019
Der var da også stor jubel, da ”Årgang 0” kunne tage Årets Ærespris med hjem fra Reality Awards.
– Jeg håber, at vi holder sammen, efter programmet er slut, fortalte Rachel om Stephanie og de andre ”Årgang 0”-deltagere.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Stephanie og Rachel følte sig hjemme på scenen, da "Årgang 0" modtog Årets Ærespris. (Foto: Thomas Laursen)
Stephanie er glad for, at ”Årgang 0”-optagelserne nu er slut.
– Det er superlækkert at vide, at nu skal jeg ikke tænke på det mere.
"Årgang 0"-Stephanie klar til "Vild med dans"
– Men jeg kan jo godt lide det, så jeg kan ikke afvise, at jeg gerne vil lave mere TV, hvis der er noget spændende, der byder sig.
Sidste sæson af det populære dokumentarprogram har premiere den 22. januar på TV2.