Vennerne svigter Frederik
Det, der skulle have været et brag af en fest i selskab med ekskærester, familiemedlemmer og kendisvenner, blev forvandlet til én stor pinlig affære, da Frederik Fetterlein blev ladt i stikken af sine bekendte.
Fredag aften holdt den 41-årige playboy en releasefest for sin nye bog "Fetterlein - Forført af livet" på natklubben The Lot i København. Her pralede ekstennisspilleren med alle de personer, der havde takket ja til invitationen.
- Er det ikke vildt, jeg har stadig venner!, udbrød Fetterlein til SE og HØR, da dørene til festen netop var åbnet.
Læs også: Fetterlein: desperat for at skjule utroskab
- Jeg er helt overrasket, alle mine ekskærester kommer. De er bare så søde og støttende, kom den fra den storsmilende charmør.
Som timerne gik, viste det sig dog, at der ikke var det store at smile over. Frederiks kontroversielle bog om sit liv med druk, utroskab og kokain havde tilsyneladende skræmt de såkaldte venner væk.