Det frække2. marts 2019

Forskning: Bedre sex når du føler din krop begæret

Det er faktisk endnu vigtigere, at din partner er vild med din krop, end at du kan lide den
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kvindekroppen_sex_0.jpg
 Foto: All Over

Vi drømmer alle om at føle os begærede. Og faktisk er det endnu bedre for vores sexliv, at vi oplever, at vores partner begærer vores krop, end at vi selv er tilfredse med den. Det viser en nylig undersøgelse blandt 244 kvinder, der er publiceret i Journal of Sex & Marital Therapy

Alle kvinderne var mellem 18 og 30 år gamle, og de havde alle været i et fast parforhold i mindst tre måneder. De skulle forholde sig til en række udsagn som ’jeg respekterer min krop’ og ’jeg har det godt med min krop’. Derefter skulle kvinderne så gennemføre den samme undersøgelse, men ud fra deres partners synspunkt, således at de skulle vurdere deres krop ud fra, hvordan de troede, deres partner havde det med den.

Fremhæv dine dejlige former i en fræk chemise

Dernæst forhørte forskerne sig om kvindernes seksuelle oplevelser inden for den seneste måned. Her blev de blandt andet spurgt om, hvor tit de blev opstemte, hvor våde de blev, hvor mange orgasmer de fik, hvor tilfredse de var, og om de oplevede smerter under sex. Og endelig skulle de forholde sig til deres generelle tilfredshed i forholdet på en række parametre.

Og resultatet stod hurtigt klart for forskerne. Jo mere, du oplever, at din partner er vild med din krop, jo bedre er dit sexliv. Du har mere lystfølelse, bliver mere våd og får flere orgasmer (link fjernet). Og så gør det, at du også oplever, at dit parforhold er bedre.

Helt generelt viste undersøgelsen også, at de kvinder, der oplevede, at deres partner elskede deres krop, også selv begyndte at elske deres krop mere. Men det stod altså klart, at partnerens opfattelse af kvindens krop var langt vigtigere for hendes positive selvbillede og hendes sexliv end hendes egen opfattelse.

Forskerne mener, at vores ønske om at blive begæret og handler om tillid. Vi er sårbare og helt afklædt under sex, så vi har brug for at føle os selvsikre og give slip undervejs for at nyde det mest muligt.

Sponsoreret indhold