Hollywood4. februar 2019

Hot, hottere, hot! Kendall Jenner HELT nøgen

Den veldrejede model viser ikke meget tøj frem i det seneste nummer af italiensk Vogue
https://imgix.seoghoer.dk/mega322635_001.jpg
 Foto: MEGA

Hun er verdens bedst betalte model, og når man ser 23-årige Kendall Jenner i den seneste udgave af det italienske modemagasin Vogue, så forstår man godt hvorfor.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det er modefotografen Mert Alas, der viser et smugkig af modellens optræden i italiensk Vogue.

Det er de færreste, der kan få støttestrømper og gule gummihandsker til at emme af sex, men det formår Jenner altså.

Magasinet Forbes kårede i slutningen af sidste år Kendall Jenner som 2018's bedst betalte model. Hun høstede også titlen i 2017.

Forbes havde kigget på, hvor meget løn den smukke Jenner-søster havde indkasseret de seneste 12 måneder op til juni 2018, og Kendall har kunne sætte svimlende 148 mio. kr. ind på kontoen.

Dermed slår hun sin egen rekord fra sidste år, hvor hun skrabede 144 mio. kr. sammen på kistebunden.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rexfeatures_9970346oi.jpg
 Foto: MEGA

Kendall Jenner på catwalken til dette års Victoria's Secret-show. Foto: MEGA

Kendall har gået på catwalken for blandt andet Burberry, Versace og Fendi, været på forsiden af amerikansk Vogue og senest været "engel" i det højtprofilerede Victoria's Secret-show.

Derudover er hun ansigt for brands som Estée Lauder, Adidas og Calvin Klein.

Kendall Jenners model-løn er dog nærmest håndører, når man ser på, hvad hendes to år yngre søster Kylie Jenner tjener.

Ifølge Forbes tjente makeup-mogulen over 1 mia. kr. før skat i samme periode.

Forbes' liste over bedst tjenende modeller kommer Karlie Kloss ind på en andenplads med 85 mio. kr., mens Chrissy Teigen og Rose Huntington-Whitely deler tredjepladsen med 75 mio. kr.

Sponsoreret indhold