Nyheder7. februar 2019

Alle i chok: De kendte mindes Ole Stephensen

Ole Stephensen gik i går aftes bort i en alder af 63 år. Nu mindes venner og kollegaer den vellidte mand, som måtte forlade os alt for tidligt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180918_pg_ole_steffensen_401.jpeg
 Foto: Peter Grosen

Ole Stephensen døde i går 63 år gammel.

Det oplyste hans familie til Ritzau.

Nu står venner og bekendte i kø for at minde alle os, der ikke kendte den dygtige journalist og politiker personligt, om, hvilket fantastisk menneske han var.

På de sociale medier vælter det allerede ind med hyldester og mindeord til Ole Stephensen.

Vi har samlet en håndfuld af dem her.

Chokeret

Ole Stephensen debuterede som vært på Go' Morgen Danmark tilbage i år 2000, og i mange af de år, han havde værtstjansen, var det med Line Baun Danielsen ved sin side.

Den mangeårige TV-kollega har skrevet en meget rørende hilsen til Ole på sin Facebook.

Artiklen fortsætter under billedet...

- Jeg er så chokeret og har ikke ord for, hvor trist det er. Ole var en ener. Vi fulgtes til og fra arbejde hver dag i næsten 3 år, skriver TV-vært Line Baun Danielsen og fortsætter:

- Kære Ole, TAK for fantastiske timer sammen i studiet, på redaktionen, til og fra arbejde. Og siden når vi mødtes privat og professionelt. Du skulle ha’ været i Folketinget, og Danmark kommer til at mangle dig og dine visioner. Æret være dit minde dejlige kollega, lyder de smukke ord.

Ole Stephensen og Line Baun Danielsen står bag et af de mest legendariske klip i dansk TV-historie.

Her sidder de to og styrer Go' Morgen Danmark med hård hånd, da de som en del af et indslag skal kigge på sommerlige billeder på en skærm.

Da der kommer et billede op af en mand af afrikansk herkomst siddende i en båd udbryder Line Baun Danielsen: "Er det en abe?".

Resten er historie, og du skal ikke snyde dig selv for at se det legendariske klip igen på YouTube.

Den øverste chef

Ole Stephensen blev i 2017 folketingskandidat for Det Konservartive Folkeparti, og året efter blev han valgt som medlem af kommunalbestyrelsen i Gentofte.

Efter sin død har mange af hans politiske kollegaer været ude og hylde ham.

Selv chefen for det hele, statsminister Lars Løkke Rasmussen, har skrevet et par ord.

Artiklen fortsætter under tweetet...

- Hvad ville moderne tv og TV2 være uden Ole Stephensen? Bliver uendelig trist over, at han pludselig er væk. Husker senest hans glæde og optimisme, da jeg mødte ham til Konservativt Landsråd, hvor han var opsat på at komme i folketinget. Æret være hans minde, skriver statsministeren på sin Twitter-profil.

Også Folketingets formand Pia Kjærsgaard har sendt sin hilsen til den afdøde TV-mand og politiker.

Artiklen fortsætter under tweetet...

- Ole Stephensen er død. Puha tager lige pusten fra en. Mødte ham tit til Vangede Festival og i Bernstorffsparken med vores hunde. Hvor kan det hurtigt være forbi. En munter og glad mand er gået bort, skriver Pia Kjærsgaard på Twitter.

Tale er sølv, tavshed er guld

Sådan lyder et ordsprog, som bestemt ikke passede på Ole Stephensen.

Hver gang, han åbnede munden, lyttede folk.

Både når han fik danskerne til at grine med Jars Friis-Mikkelsen i de populære "Walter og Carlo"-film, men også som seriøs TV-vært og politik.

Men ordsproget passer en gang i mellem, når nogen eller noget skal mindes.

Det beviser den tidligere TV-vært Morten Resen i sin hyldest til sin afdøde kollega.

Artiklen fortsætter under billedet...

Morten Resen skriver ingen ord.

Han har bare lagt et billede op fra tiden i Go' Morgen Danmark med ham selv, Ole Stephensen, Line Baun Danielsen og Cecilie Frøkjær.

En lille emoji med en tåre trillende ned ad kinder har dog, meget passende, fundet sin vej til opslaget.

Sponsoreret indhold