Kæresten viste maven frem: Tobias Dybvad skal være far
Det er blot en måned siden, at komiker Tobias Dybvad afslørede, at han skulle giftes med sin kæreste, Marie Stegger.
Og nu er han så kommet med endnu en glædelig nyhed: Parret skal være forældre for første gang.
Da Tobias Dybvad, 37, torsdag aften ankom til Zulu Awards i KB Hallen i København, var der en tydelig babybule at spotte på hans smukke kæreste, sygeplejersken Marie Stegger.
- Ja, vi skal være forældre til juni. En lille dreng. Det glæder jeg mig vildt meget til. Det har jeg ikke prøvet før, lød det glad fra Tobias Dybvad, der afsløtede, at parret allerede har navnet på plads.
- Men vi vil godt lige holde det hemmeligt.
Artiklen fortsætter under billedet...
Marie Stegger viste stolt maven frem. Foto: Thomas Laursen
Ifølge gammel tradition skal man som bekendt giftes inden for et år efter forlovelsen, men som følge af den kommende familieforøgelse har parret valgt at udskyde deres bryllup.
- Vi har lige sat bryllupsplanlægningen på stand-by. Jeg skal lige være færdige med amningen først, lød det glad fra Marie Stegger.
Parret vil derfor først gå op ad kirkegulvet i 2021.
Anden juledag gik han Tobias Dybvad på knæ og stillede hende det helt store spørgsmål under en romantisk ferie på Maui.
Den 37-årige komiker og hans fem år yngre kæreste investerede sidste efterår ni og en halv million kroner i en totalrenoveret villa på den del af Frederiksberg, som grænser op til Valby.
Artiklen fortsætter under billedet...
Det er ikke til at se, men villaen er næsten 100 år gammel. Foto: Peter Grosen
Parrets 147 kvadratmeter store hjem blev bygget i 1922, men det har lige fået den helt store tur af håndværkerne, så det i dag står som nyt med sortglaserede tegl og hvide sprossevinduer. Foruden boligen har parret en kælder på 83 kvadratmeter til rådighed