Nyheder28. november 2013

Danse-Mads: Jeg har fundet min sjæleven

Mads er vild med Mie
Det er tydeligt at de to hygger sig sammen
Det er tydeligt at de to hygger sig sammen
 Foto: Kaspar Wenstrup



De har kun kendt hinanden i tre måneder, men danseren Mads Vad og bordtennisspilleren Mie Skov er blevet overordentligt glade for hinanden, og det er nemt at se, at danseparret, der fredag skal dyste i den store Vild med dans-finale, har et specielt forhold.

- Jeg tror godt, seerne kan mærke, at Mie og jeg har fundet en sjæleven i hinanden. Vi er blevet super tæt knyttet, og det er sjældent, at det sker, at man finder sådan en. Det tror jeg, skinner igennem på skærmen, fortæller Mads Vad, der dog afviser, at der skulle være noget romantisk mellem dem.

- Mie har jo en kæreste i forvejen, så derfor ville det jo være noget rigtig rod. Men jeg er blevet så gode venner med Nuller (Mies kærestes kælenavn, red.), at jeg godt kan tage en snak med ham om, at vi kan lave en deleordning. Sådan en 7/7-ordning ligesom man laver med skilsmissebørn, den ville passe mig fint. Jeg tror ikke, han ville afvise det, joker Mads Vad.

Fredag aften skal parret kæmpe for trofæet i danseshowet, og det betyder, at de to sjælevenner nærmest har levet i træningslokalet den seneste uge.


Se det store Vild med Dans-galleri: Når enden er god!
- Vi træner 12 timer om dagen lige nu, så vi mødes klokken 12 om formiddagen, og har lovet os selv at gå hjem inden midnat. Men jeg synes, at vi har fået de ting frem, vi gerne vil i de tre danse, og det bliver den vildeste freestyle, lover Mads Vad.
- Ja, nu skruer vi op for showet, siger Mie Skov.

Bordtennisspilleren, der i 20 år har trænet sine evner med et bat, fortryder bestemt ikke, at hun valgte at sige ja til at være med i Vild med dans. Hun har nemlig lært en masse nye ting om sig selv.

- Jeg er overlykkelig for, at jeg får lov at opleve det her, og jeg er så glad for, at jeg sagde ja til at være med i sin tid.
- Jeg føler, at jeg er blevet en meget mere åben og glad pige. Jeg har fundet ud af, at jeg kan udtrykke mig via bevægelser, og det har jeg ikke prøvet før, for jeg har aldrig taget et dansetrin, før jeg kom her. Jeg er god verbalt, men jeg har aldrig brugt min krop på den måde, selvom jeg har dyrket en masse sport, siger hun og tilføjer:

- Jeg er en forbedret udgave af mig selv, for jeg er blevet meget mere bevidst om mine stærke og svage sider.
Om Mie Skovs stærke sider rækker til en førsteplads bliver afsløret fredag aften klokken 20.00 på TV2.


Allan Simonsen skilt






Kom med bag kulisserne på Vild med Dans på vores Instagram-profil SEOGHOERDK

Sponsoreret indhold