Bro om ”Paradise”-drama: Vi snakker ikke med Mathias Hjort
Alt virkede til at være fryd og gammen mellem "Paradise Hotel"-gavflaben Mathias Hjort og charmesangeren Bro, efter sidste sæson af det populære program.
På diverse sociale medier kunne man se, at de to klikkede sammen, efter de begge var vendt hjem fra Mexico, hvor de mødte hinanden.
Men nu er det ellers så hjertelige venskab ovre.
Det afslørede Mathias i en video på hans YouTube-kanal.
- Problemet opstår, da jeg hører, at Kevin (Bro red.) går og siger nogle ting om mig. Der reagerer jeg sådan lidt ”what?”, men jeg tænker ikke videre over det, fortalte Mathias.
Artiklen forsætter under billedet
Elina og Bro. Foto: Thomas Laursen
Ingen kontakt i et halvt år
SE og HØR mødte Bro og Elina til Zulu Awards, hvor den tidligere paradiso fortalte, at hun ikke har kontakt med sine tidligere venner fra "Paradise".
Og når det kommer til Mathias Hjort, så vil parret helst holde sig væk fra konflikterne.
- Vi holder os fra drama, lød det fra Elina.
Selv om Mathias har lavet en video, der omhandler det tidligere venskab mellem de to venner, så har Bro ikke set den.
Trods Mathias sviner af Bro, så har hitmageren intet problem med sin tidligere ven, som han nu ikke har set i et halvt år.
- Han må gerne lave alle de videoer, han har lyst til. Jeg har ikke noget problem med ham, fortalte Bro på den røde løber.
Se klippet nedenunder, hvor Bro forttæller om Mathias Hjort
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube