Pressede sin kæreste til selvmord i sms'er: Nu skal hun i fængsel
Nu er der en gang for alle faldet dom i den usædvandlige og grufulde sag, hvor en dengang 17-årige pige opfordrede og tilskyndede sin kæreste til at begå selvmord. I en lang række af SMS’er opfordrede den unge kvinde fra Massachusetts sin selvmordstruede kæreste til at tage sit eget liv – og hun hjalp ham blandt andet med at finde frem til, hvordan han skulle slutte sit eget liv.
I 2017 blev Michelle Carter dømt 15 måneder i fængsel for hendes rolle i kæresten Conrad Roy IIIs død, men dommeren gav hende tilladelse til at blive på fri fod, mens ankesagen gik sin gang.
Men nu går den ikke længere for den nu 22-årige kvinde. I sidste uge stadfæstede Massachusetts højesteret hendes dom, og slog dermed fast, at hendes SMS'er forårsagede kærestens død.
Den unge kvinde må derfor igang med at afsone sin 15 måneder lange fængselsstraf. Det skriver ABC news
Michelle og Conrad havde kendt hinanden længe.
Sagen, som nu har fået sin slutning, havde sin begyndelse i sommeren 2014, hvor Michelle Carter over flere dage sendte sms'er til sin 18-årige kæreste.
I SMS'erne pressede hun sin selvmordstruede og deprimerede kæreste til at begå selvmord. Hun opfordrede ham til at gasse sig selv ihjel ved hjælp af udstødningsgaser fra bilen.
- Du siger altid, at du vil gøre det, men du gør det ikke. Jeg vil bare være sikker på, at i aften er det rigtigt, skrev hun i en SMS til Conrad på dagen for hans selvmord.
Du kan se alle SMS’erne i galleriet nederst i artiklen.
Og da Conrad Roy tøvede med sin selvmordsplaner, blev hun endnu mere insisterende i beskederne. Han blev fundet død den 12. juli 2014, efter at han havde taget sit eget liv netop ved hjælp af en bils udstødning.
Anklagerne i sagen fremhævede to ting. Da Roy forsøgte at stoppe sine selvmordplaner, skrev Michelle Carter, at han skulle gå ind i bilen igen.
- Hun gjorde ingenting. Hun ringede ikke efter politiet eller hans familie. Eller sagde noget så simpelt som, at han skulle: 'stige ud af bilen'.
Under retssagen hævdede Michelle Carters forsvar, at Michelle Carter – der var 17 år, da hendes kæreste tog sit eget liv – selv kæmpede med psykiske problemer, der medvirkede til, at hun ikke så klart.
Ifølge forsvareren kæmpede den unge kvinde både med en spiseforstyrrelse og en depression, og dette var med til at svække hendes dømmekraft.
Det stoppede ikke højesteretsdommeren i endnu engang at kende den unge kvinde skyldig og sende hende i fængsel for uagtsomt manddrab.