Kongelige17. februar 2019

Påtale til Frederiks ven: Hængt ud

Kronprins Frederiks mangeårige ven, professor Erik Albæk, har fået en tjenstlig påtale af sin arbejdsgiver efter fund af nøgenbilleder på hans computer.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/erik_albaek.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Nogle private nøgenbilleder, som kronprins Frederiks gode ven, professor Erik Albæk, opbevarede på sin arbejdscomputer, har fået ledelsen ved Syddansk Universitet til at give professoren en tjenstlig påtale. Det afslørede Weekendavisen forleden.

Erik Albæk havde i slutningen af maj et problem med sin computer og fik derfor hjælp af en ung IT-supporter på sin arbejdsplads, Syddansk Universitet i Odense.

To måneder senere blev han indkaldt til et møde på HR-chefens kontor, fordi man mistænkte Erik Albæk for at opbevare børnepornografisk materiale på sin computer. IT-supporteren mente nemlig at have set nøgenbilleder af mindreårige drenge på Albæks computer – ganske vist var billederne kun på størrelse med en negl, men IT-supporteren var blevet krænket.

Ikke ulovligt

En undersøgelse af Albæks computer viste efterfølgende, at der ikke var ulovligt materiale på harddisken. Det eneste med bar hud var nogle helt lovlige feriebilleder samt nogle kunstagtige minifotos af en nøgen 28-årig mandlig eliteroer.

Selv om Erik Albæk således ikke har gjort noget ulovligt, fik han alligevel den 31. august en påtale af sin arbejdsgiver for at have eksponeret medarbejdere i IT-afdelingen for billeder af nøgne personer. Albæk kan ikke få oplyst, hvilke fotos der er tale om, bortset fra at det ikke er roerbillederne. Albæk fortæller i et interview med Radio24syv, at han finder sagen meget tynd og nu har klaget over påtalen.

– Jeg har fået at vide, at man ikke har konstateret strafbart materiale på min computer. Jeg kan ikke forstå, at jeg skal have en påtale. Jeg kan ikke få at vide, hvad jeg er anklaget for. Jeg ved ikke, hvilke situationer det drejer sig om, og jeg har ingen mulighed for at forsvare mig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kronprins_frederik_og_erik_albaek.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Erik Albæk i hælene på kronprins Frederik. (Foto: Ritzau Scanpix)

Nære venner

Den 63-årige professor Erik Albæk er en særdeles god ven af kronprins Frederik.

Albæk underviste kronprinsen, da han studerede i Aarhus, og de to har løbet maratonløb sammen. Albæk og kronprinsen boede sammen under et studieophold i New York, hvor parret i øvrigt frekventerede lokale bøssebarer, fordi Erik Albæk er homoseksuel.

Albæk har desuden deltaget i private familiebegivenheder hos Mary og Frederik.

Sponsoreret indhold