Nu skal hofjægermester Christian Kjær i retten
18. august 2018 afholdte Lyngby Cycle Club deres årlige cykelløb i de nordsjællandske bakker.
Ved 10-tiden samme dag var hofjægermester og rigmand Christian Kjær på vej hjem fra bageren i sin million-dyre Tesla.
Hvad der skete i krydset ved Gøngehusvej og Elleskettegårdsvej i Vedbæk skal byretten i Lyngby torsdag prøve at kortlægge.
Her står 75-årige Christian Kjær tiltalt for fire forskellige forhold, når retssagen begynder kvart over ni torsdag.
Artiklen forsætter under artiklen.
Prins Henrik og Christian Kjær var tætte venner. Her ses de sammen til en prins Henriks mange jagter, der hvert år samlede spidsen af eliten. Foto: Se og Hør
Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan trafikofficials oplevede sammenstødet med advokat Christian Kjær.
Selvom Christian Kjær selv bestrider retten til at føre virke som advokat, har han i stedet hyret en tidligere politisk-’fjende’ som advokat. Det er Poul Bach, der er tidligere lokalpolitiker i Rudersdal. De to advokater kæmpede om magten i kommunalpolitik i starten af 00'erne.
Nordsjællands Politi har tiltalt Christian Kjær for at have overtrådt både straffeloven og færdselsloven. Og for med vilje at have påkørt en trafikofficial under cykelløbet i august måned.
Anklagemyndigheden mener, at den passende straf til rigmanden vil være fængsel, bøde og frakendelse af kørekortet.
Christian Kjær nægter sig skyldig. Til BT har han tidligere udtalt, at det var ham der blev udsat for vold. Og at det var trafikofficialsene, der slog ham med en stav i øjet.
Tidligere har Christian Kjærs kone, Susan Astani, også taget ægtemanden i forsvar. Det gjorde hun på Facebook, hvor hun flere gange har omtalt sagen.
’Christian var ude tidlig om morgenen for at hente morgen brød til us før at der var gang i cykelløbet! Christian blev stoppet af en meget agressiv mand som fortæller at vejen er spærret og han SKAL bakke tilbage. Christian beder pænt manden om at flytte sig, så han kan vende bilen om i stedet for at bakke! Men manden nægter at flytte sig,’ skrev Susan Astani 21. august om sagen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Christian Kjær inden retssagen.
Læs mere om Christian Kjær her.
Erhvervsadvokat, hofjægermester, rigmand og nær ven af kongehuset
Fulde navn: Poul Christian Tage Kjær
Fødselsdato: 22. april 1943
Familie: Gift med Susan Astana, som han har sønnen Alexander med. Har børnene Philip, Michala og Christopher fra to tidligere forhold.
Scoringer: Janni Spies, Jette Pøhlsgaard, Fritzy Koch
Kendt fra: Erhvervslivet, Hoffet
Tidslinje:
1964: Gifter sig med balletdanseren Fritzy Koch
1968: Får sønnen Philip
1984: Bliver skilt fra Fritzy
1988: Forlover sig med Janni Spies
1988: Bliver gift med Janni
1989: Får datteren Michala
1997: Får sønnen Christopher
2008: Skal skilles fra Janni
2009: Bliver kærester med den iranskfødte læge Susan Astani
2010: Slås stadig med Janni om penge i skilsmissen
2012: Bliver far til sønnen Alexander
2013: Datteren Michala vil ikke se ham
2013: Janni slæber ham i retten over millionbeløb
2013: Taber retssagen
2014: Bliver gift med Susan på sin private ø i Caribien