Kendte21. februar 2019

Christopher om frieri: Det var ulækkert, klamt perfekt

Den charmerende krøltop afslører flere detaljer, fra da han i efteråret friede til kæresten Cecilie Haugaard
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20170628_wen_-_roskilde_45-1.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

I starten af september faldt Christopher, 27, på knæ for kæresten Cecilie Haugaard.

I et nyt interview i denne uges ALT for damerne afslører charmesangeren flere detajer om frieriet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Den 27-årige sanger fortæller, at han helst ikke vil fortælle for meget om det romantiske øjeblik, for jo mere han deler, jo mindre bliver det hans og Cecilies ting.

- Jeg er meget romantisk anlagt, så jeg havde lagt rigtig mange tanker i, at det skulle være perfekt. Og det endte med at blive perfekt. Jeg havde forberedt en fem minutters tale, men det koksede fuldstændig, fordi jeg blev for rørt, og det endte med kun at tage 30 sekunder, fortæller Christopher til ALT for damerne.

"Irony"-sangeren understreger, at frieriet vitterligt var det perfekte romantiske øjeblik, han havde drømt om:

- Og om jeg så forberedte mig herfra og til næste år, ville jeg ikke kunne gøre det bedre. Så det var virkelig ulækkert, klamt perfekt.

I interviewet i ALT for damerne fortæller sangeren også, at han og Cecilie drømmer om børn.

- Jeg har helt klart en følelse af, at jeg lige skal ud og prøve nogle ting af, inden jeg er helt klar, fortæller Christopher, der tilføjer, at Cecilie nok er mere skruk end han er.

Sponsoreret indhold