Kendte24. februar 2019

North West springer ud som forsidemodel

Femårige North West har scoret sin første magasinforside som model
https://imgix.seoghoer.dk/north-makeup.jpg
 (Foto: MEGA)

Hun er blot fem år gammel, men North West har allerede mere gang i karrieren, end du nogensinde får.

Siden hun første gang stod model sidste år, er det nemlig gået stærkt, og nu har hun scoret sin første magasinforside. Det skriver Entertainment Tonight.

Femårige North West er på forsiden denne måneds udgave af Beauty Inc. Her kan man se North, der sidder på en stol og kigger ind i kameraet.

Hun ligner bestemt en, der ved hvad hun gør, og så ser det ud til, at hun virkelig føler sig hjemme foran kameraet.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/north-west-wwd3.jpg
 Foto; Beauty Inc,

North West på forsiden af Beauty Inc. (Foto: Beauty Inc)

Når man tænker på, hvem hendes forældre er, så ville det da også være mærkeligt, hvis North ikke kunne lide at være foran et kamera.

Tidligere har hun stået model sammen med sin mor, far og mormor. I efteråret var hun fx model for modegiganten Fendi, der havde lavet en reklamekampagne med Kim Kardashian, Kris Jenner og lille North West.

Kim Kardashian var selvfølgelig med på sidelinjen, da North skulle have taget billederne til magasinet. Den femårige pige havde dog ikke mange krav til optagelserne.

Det fortalte Kim på Twitter, da billederne blev offentliggjort.

- Alt hun ville have under fotograferingen var nachos, og det fik hun, skrev Kim på Twitter. Samtidig sendte hun et stort tak til WWD, der udgiver magasinet.

Med en mor som Kim Kardashian, kan det selvfølgelig ikke komme bag på nogen, at North West har fået en stor interesse for mode.

Kim har tidligere fortalt, hvordan North er ret vild med makeup.

- Hver aften leger vi, efter hun har været i bad. Og min taske er altid ved mit natbord, så hun siger altid "taske", og tager den, og det betyder, at hun vil lege med min makeup, så jeg giver hende min makeuptaske, og den bliver tømt. Hvis jeg bare vender ryggen til i et sekund, har hun min læbestift ud over det hele, fortæller Kim.

Datteren har efterfølgende fået sin egen makeuptaske, da hun elsker at gøre sig klar ligesom sin mor, når de skal ud af døren.

Kim har også tidligere fortalt, hvordan datteren godt kunne tænke sig at få en YouTube-kanal.

Sponsoreret indhold