Kendte26. februar 2019

Katy Perry afslører detaljer om Orlando Blooms VILDE frieri

Der var ikke sparet på noget, da Orlando Bloom faldt på knæ for Katy Perry
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rexfeatures_9896343bu.jpg
 Foto: MEGA

På valentinsdag faldt Orlando Bloom på knæ og friede til Katy Perry.

Og da den 34-årige sanger mandag var gæst i Jimmy Kimmels talkshow afslørede hun en række detaljer om, hvordan frieriet forløb.

Katy Perry fortalte, at hun, inden det store spørgsmål blev stillet, ikke havde lagt skjul på, hvordan hendes forlovelsesring skulle se ud.

- Jeg gav min mening til kende, fortalte Perry til Jimmy Kimmel.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/rexfeatures_10120238d.jpg
 Foto: MEGA

På vej ind til Jimmy Kimmels show viste sangeren gladeligt sin ring frem. Foto: MEGA

Og selvom ringen, der er anslået til at have en værdi på 33 mio. kr., ikke kom som den store overraskelse, så formåede Orlando Bloom alligevel at tage sin kæreste på sengen.

- Det var på valentinsdag... Det var meget sødt. Vi spiste middag, og jeg troede, vi skulle se noget kunst efter middagen, men i stedet fløj vi i helikopter, fortæller sangeren om frieriet.

Parret var altså - bogstaveligt talt - højtflyvende, da det store spørgsmål faldt:

- Han friede til mig i en helikopter. Vi landede, og det var ligesom i James Bond, alle havde en øresnegle i øret og vi skyndte os hen til helikopteren... Vi landede på en tagterasse i Los Angeles, og hele min familie var samlet og alle mine venner. Han gjorde det godt, lyder roserne til hendes forlovede.

Artiklen fortsætter under billedet.

"Roar"-sangeren afslører også, at frieriet ikke helt gik som planlagt.

Orlando ville distrahere Katy Perry med et kærlighedsbrev, så han fik tid til at finde ringen frem - men her gik det galt.

Æsken med ringen i sad nemlig fast i Blooms jakkelomme, og han kom derfor til at rive sin jakker i stykker i sit forsøg på at flå den løs.

I samme bevægelse kom "Ringenes Herre"-hugget til at smadre en flaske champagne med sin albue.

Parret blev for første gang set sammen efter Golden Globe-prisuddelingen i 2016.

I foråret 2017 meldte parret ud, at de holdt pause, men knap et år efter havde parret fundet melodien igen.

For begge parter bliver det ægteskab nummer to: Orlando Bloom var fra 2010 til 2013 gift med den australske model Miranda Kerr, med hvem han har sønnen Flynn på otte, mens Katy Perry fra 2010 til 2011 var gift med komikeren Russell Brand.

Sponsoreret indhold