Kendte28. februar 2019

Jørgen Leth kunne ikke tage sig af sine børn: Frygtelig depression

Forfatteren Jørgen Leths liv har budt på svære nedture, der også havde konsekvenser for hans familie. Haiti blev hans redning.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/joergen_leth_1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Jørgen Leths hoved rummer kolossal viden om alt fra fransk kulturhistorie til rullende jernheste, men det indeholder også et mørke, der i en periode fik så meget magt over ham, at det kunne være blevet hans endeligt.

Det fortæller han i et stort interview med Politiken.

– Jeg havde nogle frygtelige depressioner, som kunne have slået mig ihjel.

Jeg boede alene og var skilt, men kunne ikke tage mig af mine egne børn, når de kom.

– Jeg kunne ikke komme ud af sengen. Når de kom, sendte jeg dem ud at købe burgere eller hvad som helst.

Det var et mareridt for mig – og for dem. De kan sagtens huske det, fortæller han til avisen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/joergen_leth_og_kristian_leth.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Alle Leths fire børn ernærer sig inden for den kulturelle verden. Her står han med sønnen Kristian. (Foto: Mikael Rieck)

Barndommens svigt hører fortiden til, fortæller Leth. Han kan mærke, at de fire børn Karoline, Kristian, Asger og Tomas har tilgivet ham.

Selv har han fortrængt en masse fra den tid – heldigvis, konstaterer han.

Hans første spillefilm ”Udenrigskorrespondenten” førte filmmanden til Haiti, hvor den er indspillet.

Opholdet på tropeøen viste sig at have en healende effekt på filmskaberens sind.

Solen og lyset løftede den tunge dyne af depressioner, der havde ligget over ham, væk.

– Jeg følte, at det havde en helbredende effekt på mit indre kaos at konfrontere det ydre kaos, der er så omfattende i Haiti.

Jeg blev reddet fra min egen forfærdelige depression. Det var i al korthed min teori. Og den viste sig at være rigtig, konstaterer han.

Derfor er Tour de France-kommentatoren troligt vendt tilbage til Haiti de seneste 35 år.

Fordi det lindrer.

Tungsindet kommer dog stadig, men det er ikke længere med samme kraft som før.

Sponsoreret indhold