
Læs også
Flotte frisurer og holdbar hårspray har gjort Gun-Britt Zeller til mangemillionøse.
Hun skal med andre ord stå tidligt op, hvis hun skal tælle stakkene af pengesedler.
Sidste år omsatte frisørguruens anpartsselskab GUN-BRITT PRODUCTS ApS, som producerer hårprodukter, for 1,5 millioner kr., mens GUN-BRITT COIFFURE ApS, som omfatter frisørsalonen og -skolen har bidraget med 9,7 millioner.
Det fremgår af de netop offentliggjorte regnskaber.
Når skat og personaleomkostninger er betalt, lander årets resultat på flotte 729.904 og 2.373.286 kr. i hvert af de to selskaber.
Bunken af guldmønter i moderselskabet GUN-BRITT COIFFURE HOLDING ApS stiger stødt år for år og lyder i dag på svimlende 14 millioner kr.