Nyheder12. marts 2014

Mads Vangsø taler ud om skilsmissen

Den tidligere radiovært fortæller nu, hvorfor hans parforhold gik galt
Mads Vangsø og Sanni Wulff Vangsø blev kærester i 2005. De flyttede fra hinanden sidste sommer
Mads Vangsø og Sanni Wulff Vangsø blev kærester i 2005. De flyttede fra hinanden sidste sommer
 Foto: All Over



For et halvt år siden kunne SE og HØR afsløre, at Mads Vangsø og hans kæreste igennem otte år, Sanni Wulff Vangsø, var flyttet fra hinanden.

Dengang var bruddet ikke definitivt. Til SE og HØR fortalte Mads Vangsø, at de havde valgt at flytte hvert til sit, for at finde ud af hvad de skulle være - specielt af hensyn til deres 7-årige datter, Rigmor.

LÆS OGSÅ: Mads Vangsø: Skal skilles

- Jeg har fortalt vores datter, at Sanni og jeg skal finde ud af om vi skal være verdens bedste venner, der kysser - eller bare verdens bedste venner, sagde Mads Vangsø.

I et nyt interview med Politiken taler Mads Vangsø for første gang om årsagen til bruddet.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/58080135d34a4ae48ae9c5197cd1214a.jpg


Sanni, Rigmor og Mads Vangsø i 2011 (Foto: All Over)

LÆS OGSÅ: Mads Vangsø udfordrer Sahara

- Det var hende, der ikke ville mere. Hun sagde, at jeg var gået i stå, og at jeg ikke bare kunne blive siddende på min flade, fortæller en ærlig Mads Vangsø.

Og han er sin ekskæreste dybt taknemmelig for den bemærkning. Det gav han et los i røven til at få ændret hans liv.

- Det var rigtigt. Alle mine ideer var tørret ud. Der var intet at komme efter. Så rejste jeg mig, vi flyttede hver for sig, og så gik jeg ind og sagde op, fortæller Vangsø, der dengang var radiovært på Radio 100.

LÆS OGSÅ: Jette Torp: Jeg ville skilles

Siden er han begyndt at løbe. Faktisk, har han lige gennemført et 250 kilometer langt løb i ørkenen. Og nu er han ved at være den gode gamle Mads Vangsø igen - eller måske en endnu bedre udgave.

- Det handler om meget mere end at spise sundt og motionere. For mig var det en nødvendig investering i forretningen Vangsø, for pludselig sprudler mine ideer igen, og jeg har fået lyst til at gå på opdagelse i livet igen, fortæller han til avisen.

LÆS OGSÅ: Schmeichel skal skilles


Sponsoreret indhold