Lai Yde og kæresten er gået fra hinanden
Lai Yde er single på ny.
Den 38-årige skuespiller og hollandske Marieke Kouwenhoven er gået fra hinanden.
Det fortæller Lai Yde til Ekstra Bladet, da den tidligere "Vild med dans"-stjerne var til Bodilprisen i Stærekassen i København lørdag aften.
Han fortæller, at Marieke ikke fungerede i København, og hun nu er rejst.
- Marieke er flyttet til Bali sammen med vores søn, Noah, og vi er ikke længere sammen. Hun trivedes ikke i København, hvor hun ikke havde sine venner tæt på, og jeg kunne ikke løfte opgaven. Hun er derfor flyttet til Bali, hvor hun har mange venner, og hvor hun kan dyrke sin yoga, fortæller Lai Yde.
Lai Yde fortæller i samme ombæring, at bruddet ikke har været nemt.
- Det har været virkelig hårdt for os alle, og det har været svært for mig at skulle undvære Noah, når han er flyttet med Marieke til Bali. Jeg må indrømme, at jeg har været nede i kulkælderen, og at det er katastrofalt for mig at miste Marieke, men Noah har det godt og stortrives, og det er jo det vigtigste for mig. Mio led også under det, men han har det heldigvis også godt nu, siger Lai Yde.
Lai Yde er blevet far igen
Lay Yde har tidligere dannet par med Mie Moltke.
Parret mødte hinanden, da de dansede sammen i "Vild med Dans" tilbage i 2007.