Sidste rolle: Luke Perry spiller med i storfilm
Luke Perry nåede at spille overfor stjerner som Brad Pitt og Leonardo DiCaprio, før han alt for tidlig gik bort mandag morgen, 52 år gammel.
Til efteråret får hans sidste film således premiere, og det er i denne storfilm, at den nu afdøde skuespiller spillede over for Pitt og DiCaprio.
Artiklen fortsætter under billedet...
Luke Perrys sidste rolle bliver i en Quentin Tarantino-film. Foto: MEGA
Hans kommende flm, der er instrueret af Quentin Tarantino, har fået titlen ”Once Upon a Time in Hollywood” og får efter planen premiere til august.
Efter Luke Perrys død har Leonardo DiCaprio hyldet sin skuespilkollega.
På Twitter skriver Leonardo DiCaprio:
- Luke Perry var en godhjertet og ekstremt talentfuld artist. Det var en ære at arbejde sammen med ham. Mine tanker og bønner går til ham og hans kære.
Selv om ”Once Upon a Time in Hollywood” er færdigoptaget, er der ikke sluppet megen information ud om den kommende storfilm.
Efter dødsfald: Fremtiden uvis for ”Riverdale”
Instruktør Tarantino har dog tidligere forklaret, at filmen kommer til at foregå i Hollywood i 1969 – mes hippietiden er på sit højeste.
Her forsøger Rick Dalton (spillet af Leonardo DiCaprio), der er en tidligere western-stjerne på TV, og hans stuntdouble Cliff Booth (Brad Pitt) at klare sig i Hollywood.
Artiklen fortsætter under billedet...
Leonardo DiCaprio, der fik en Oscar for sin rolle i "The Revenant", begræder tabet af Luke Perry. Foto: MEGA
Men det er ikke helt let, for Rick har en kendt nabo i form af Sharon Tate (hun var som bekendt skuespillerinden, der blev myrdet af Charles Manson i 1969).
Om filmen kommer til at kredse om det sandfærdige drab på Sharon Tate, vides ikke.
Luke Perry død: Her er familiens udtalelse
Rollen som Sharon Tate spilles af Margot Robbie. I filmen spiller Luke Perry rollen som Scott Lancer.
Det må vi vente med at se, til filmen får premiere til august.
Også stjerner som Damien Lewis (kendt fra blandt andet Netflix-serien ”Homeland”), Dakota Fanning og Emile Hirsch er på rollelisten.
Artiklen fortsætter under billedet...
Brad Pitt og Leonardo DiCaprio under optagelserne til "Once Upon a Time in Hollywood". Foto: MEGA
Både Brad Pitt og Leonardo DiCaprio har tidligere arbejdet med den anmelderroste og prisvindende instruktør Quentin Tarantino.
Luke Perry er død - blev 52 år
Brad Pitt spillede således med i “Inglourious Basterds” fra 2009, mens Leonardo DiCaprio spilled med i “Django Unchained” fra 2012.