Læs også
Krimi7. marts 2019
Død inden retssagen: Nu reagerer familien
René Kauland døde onsdag, inden retssagen mod ham skulle starte. Nu reagerer familien til ofrene i sagen.
Foto: Greve Kommune
30 minutter inden retssagen skulle gå i gang 09.30 ved Retten i Roskilde onsdag, blev den aflyst. Flere familiemedlemmer var mødt frem til retssagen måtte gå hjem med uforløst sag.
Få timer senere kom det frem, at V-politikeren René Kauland var fundet død i sin celle i Slagelse Arresthus. Ifølge anklageskriftet i sagen slog René Kauland sin ekskæreste gentagne gange i hovedet med et tungt slagvåben. Anklagemyndigheden mener, at det var hans hensigt at dræbe.
Nu fortæller søsteren til den kvinde, der i maj måned sidste år var udsat for et ekstremt brutalt overfald i eget hjem, hvordan hun har det. Det skriver Ekstra Bladet, der har snakket med familien til offeret.
– Det har været en lang og smertefuld proces fra overfaldet og til i dag. Vi havde alle set frem til at få en form for afklaring og afslutning med retssagen, siger offerets søster til Ekstra Bladet, der ikke ønsker at stå frem med navn. René Kauland nægtede sig skyldig i sagen.
Foto: Localeyes
Teknikere arbejder for den 43-årige kvindes hjem, dagen efter overfaldet. Foto: Local Eyes.
Lider stadigvæk
I sagen var René Kauland tiltalt for drabsforsøg på sin eks-kæreste og grov vold mod kvindens ni-årige datter. Den 43-årige skolelærer var i livsfare efter det koldblodige overfald. Og fik brud på både arme, ben, ribben og halspulsåren. Hun har stadigvæk store mén efter overfaldet, fortæller søsteren til Ekstra Bladet. – I forhold til min søster er intet afsluttet. Forude venter flere operationer, der er lang vej endnu, før hun kan leve noget, der minder om en normal tilværelse, siger offerets søster. Selve straffesagen er nu afsluttet, men den 43-årige skolelærer har stadigvæk krav på erstatning. Den fulde erstatning kan først udregnes, når hun på et tidspunkt er kommet sig over alle sine skader.
Læs også