Kendte9. marts 2019

Luke Perrys datter: - Mor er vores klippe midt i sorgen

Luke Perrys datter hylder sin mor, der er ”en solid klippe” midt i sorgen over skuespillerens død. Se datterens rørende opslag her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lemon_perry.jpg
 (Foto: Sophie Perry/instagram)

Luke Perrys datter Sophie hylder ikke blot sin afdøde far, men også sin mor, der i disse dage er en kæmpe og solid støtte for resten af familien efter Luke Perrys alt for tidlige død i mandags.

På sin instagram-profil har den 18-årige kendisdatter delt et billede, hvor hun står sammen med sin mor, Minnie. Minnie var gift med Luke Perry fra 1993 og ti år frem, og sammen fik de foruden datteren Sophie også sønnen Jack.

Til billedet skriver Sophie:

- I ved alle, at min far er en superstjerne, men jeg vil også gerne dele, at jeg har været fucking heldig i forældreafdelingen, for dette er min mor. Minnie. Hun er desuden min bedste ven. Wow, en kliché, jeg ved det. Og hun er en solid klippe for alle, der sørger i denne familie lige nu.

- Hun er den sejeste og sødeste og mest fantastiske kvinde, jeg og nogen anden nogensinde har mødt. Hvordan var jeg så heldig at få disse to ikoner til forældre? Jeg elsker dig mor og jeg kunne ikke komme igennem denne lortesituation uden dig. Det kunne ingen af os. Åh. Og så fik jeg lige at vide, at det er kvindernes internationale kampdag, hvor passende er et opslag om min kick ass mor ikke lige?

Hendes nye opslag kommer få dage efter, at hun også brugte instagram til at hylde sin far.

Her skrev hun:

- Meget er sket den seneste uge. Alt er gået så stærkt. Jeg nåede lige hjem fra Malawi for at være sammen med min familie. Og i de seneste 24 timer har jeg modtaget overvældende meget kærlighed og støtte, fortalte 18-årige Sophie i opslaget.

Sophie havde tilbragt en måneds tid i det afrikanske land, før hun i sidste uge blev ringet op og fik overbragt nyheden om, at hendes 52-årige far var blevet indlagt på et hospital i Burbank, Californien med et alvorligt slagtilfælde.

Videre i sit rørende opslag på instagram skrev Sophie:

- Jeg kan ikke svare hver og én af de mange hundredvis af smukke og dybfølte beskeder, men jeg ser dem, og jeg takker jer alle sammen for at sende positive tanker til mig og min familie. Jeg er ikke sikker på, hvad jeg skal sige eller gøre i denne situation.

- Det er noget, man aldrig får lært, hvordan man skal håndtere - især når det hele sker i fuld offentlighed. Så bær over med mig og vid, at jeg er taknemmelig for al den kærlighed. Bare på en stille måde, sluttede hun opslaget.

Luke Perry var foruden datteren Sophie også omgivet af sin søn Jack på 21 år, da han døde.

Jack har også hyldet sin far på de sociale medier:

På sin instagram-profil delte sønnen, der i dag er professional wrestler, to billeder, der viser ham sammen med sin far. Til billederne skrev Jack:

- Han var mange ting for mange mennesker. For mig var han altid Far.

- Han elskede at støtte mig i alting og inspirerede mig til at blive den bedste, jeg kunne blive, skrev Jack i sit rørende opslag, før han henvendte sig direkte til sin nu afdøde far:

- Jeg har lært så meget af dig, og mit hjerte er knust ved tanken om alt, som du ikke vil være her for.

- Jeg vil savne dig hver dag, jeg betræder denne jord.

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at bære din arv videre og gøre dig stolt.

- Jeg elsker dig far.

I forbindelse med Luke Perrys død har SE og HØR lavet en quiz om "Beverly Hills 90210", hvor Luke Perry som bekendt spillede rollen som Dylan McKay.

Du kan tage quizzen herunder:

Og herunder kan du se et stort galleri med billeder af Luke Perry:

Luke Perry er død - billeder fra hans liv

Sponsoreret indhold