Kendte11. marts 2019

Justin Bieber beder om hjælp: Føler mig afskåret og mærkelig

Selv om superstjernen Justin Bieber lige er blevet gift og har millioner af fans, så kæmper den 25-årige hitmager med en depression
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/justin_bieber_7.jpg
 (Foto: MEGA)

Masser af hits og en propfyldt bankkkonto er ikke altid lykken. Det har Justin Bieber måtte sande. Den unge popstjerne kæmper i øjeblikket med en depression, som gør livet svært for ham.

Tilbage i februar kom det frem, at det 25-årige musikfænomen har en depression. Nu beder Bieber sine mange millioner af fans om hjælp til at komme ovenpå igen.

For knap en måned siden kunne det amerikanske medie People fortælle, at Justin Bieber var røget i behandling for sin nedtrykte tilstand.

- Justin virker til at være nede og træt. Han har kæmpet en smule, afslørede en kilde tæt på Bieber til People.

Men den behandling, som den canadiske kvindebedårer kom i, har åbenbart ikke været tilstrækkelig. I hvert fald beder Justin Bieber nu offentligt sine venner og fans om hjæl.

Artiklen fortsætter under billedet...

Den yderst populære sanger har delt et billede på sin Instagram-profil. Her står Justin Bieber sammen med sammen med Kanye West og sin manager Scooter Braun.

Det er dog ikke billedet, som er fra 2016, der er interessant. Det er derimod teksten, som den ordkyndige fyr har forfattet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/justin_bieber_og_hailey_baldwin.jpg
 (Foto: MEGA)

Justin Bieber og Hailey blev gift i oktober sidste år (Foto: MEGA)

- Jeg vil bare give jer en lille opdatering på, hvad jeg går i gennem lige nu. Jeg har kæmpet en hel del. Jeg føler mig afskåret og mærkelig, skriver Justin Bieber ærligt til sine mere end 100 millioner følgere på Instagram.

En særdeles nedslående og ærgerlig opdatering fra den ellers så succesrige kunstner. Tilbage i oktober sidste blev han gift med gudesmukke Hailey Baldwin, som nu hedder Bieber.

Popsensationens mange fans skal dog ikke være videre bekymrede. I sin opdatering giver Justin håb for, at han snart er tilbage på toppen igen.

- Jeg kommer altid tilbage, så jeg er ikke bekymret, men jeg ville bare række ud og bede jer alle sammen om at bede for mig. Gud er trofast, og vores bønner virker, lyder det fra den unge verdensstjerne.

Forhåbenligt kommer Justin Bieber sig godt over sin depression, så han kan udgive ny musik, som vi alle kan danse til og synge med på.

Sponsoreret indhold