Kendte15. marts 2019

SE VIDEOEN: Sådan udtager Hareide ung spiller til herrelandsholdet

Det er nok ikke hver dag, man har landstræneren i telefonen
https://imgix.seoghoer.dk/jon_dahl_tomasson_2.jpg
 (Foto: Scanpix)

Har du nogensinde tænkt på, hvordan det foregår, når en fodboldspiller bliver udtaget til A-landsholdet?

Under alle omstændigheder, så får du syn for sagen nu, for herrelandsholdet har på Instagram lagt en video op af Åge Hareide, der fortæller FCK-kometen Robert Skov, at han er udtaget til de kommende landskampe mod Kosovo og Schweiz i næste uge.

- Hej, Robert. Det er Åge, der ringer, siger Åge Hareide, inden han lidt senere afslører, hvorfor han ringer:

- Du bliver udtaget til landsholdstruppen i dag. Jeg tager dig med til Kosovo og Schwiz. Det gør jeg, fordi jeg synes, du har leveret gode ting i en lang periode, og det er naturligt for os at kigge på dig.

Og Åges smil efter den nyhed antyder, at han har en meget, meget glad Robert Skov i telefonen.

Det er første gang, at den 22-årige Superliga topscorer skal i aktion for A-landsholdet. Han har i de seneste sæsoner optrådt for U21-landsholdet, som han har spillet 22 kampe og 11 mål.

Danmark spiller to landskampe i de kommende uger. De møder Kosovo torsdag den 21. marts i en venskabskamp, mens alting er noget vigtigere, når de møder Schweiz tirsdag den 26. marts i en EM-kvalifikationskamp.

Sponsoreret indhold