X Factor16. marts 2019

Ankerstjerne blev bødlen: Derfor smed jeg Gina ud

Noget overraskende stod Ankerstjerne med valget om, hvem der skulle forlade "X Factor". Her forklarer dommerdebutanten, hvorfor han sendte Gina Michaells ud
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_j5r5291.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Manuskriptet for fredagens afgørelse af "X Factor" var nærmest allerede skrevet. Efter at have været i farezonen to gange, var det Patricks tur til at forlade TV2-showet.

I sidste øjeblik ændrede seerne dog på det ellers så velkendte manuskript og skabte uventet stemning. Det endte nemlig med at være pigegruppen Echo og Gina Michaells, der stod som de sidste to tilbage i Sofie Lindes navneopråb.

Det tog tydeligvis Ankerstjerne på sengen, som nok havde regnet med at skulle sige farvel til den første af sine tre deltagere i form af Patrick.

Nogen, og i særdeleshed Thomas Blachman, vil nok mene, at Ankerstjerne aldrig nåede at tænke sig nok om oven på overraskelsen. I hvert fald valgt "X Factor"-debutanten at sende Echo videre i sangkonkurrencen frem for Gina Michaells.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20190315_dm_x_factor_live_3_101.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Echo og Gina Michaells stod i farezonen ved fredagens udgave af "X Factor" (Foto: Dan Mariegaard)

På trods af kritikken fra hans skaldede dommerkollega, står Ankerstjerne ved sin beslutning.

- Seerne havde stemt hende i farezonen, og i sidste ende endte jeg bare med det valg, fortalte Ankerstjerne.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20190315_dm_x_factor_live_3_095.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Gina Michaells datter kunne ikke holder tårerne tilbage, da mor røg i farezonen og senere ud af "X Factor" (Foto: Dan Mariegaard)

At Gina Michaells skulle forlade "X Factor", var ikke nemt for hitmageren fra Vestegnen at vælge. Det lagde han ikke skjul på.

- Det er været hårdt at sende Gina hjem. Alle der er tilbage arbejder sindsygt hårdt. Svært valg at træffe, lød det fra Ankerstjerne

Ankerstjerne har som den eneste dommer stadig alle sine tre deltagere tilbage i "X Factor". I den anden ende står Thomas Blachman kun tilbage med Kristian Kjærlund, som skal hive sejren hjem til TV-veteranen.

Se klippet nedenunder, hvor Ankerstjerne fortæller om sit svære valg:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold