Her er edderkoppen der giver dig jern på
Hvor langt vil du gå for at få rejsning?
Forestil dig først, at du virkelig ikke kan, og tænk så igen.
Hvor langt vil du gå?
Vil du for eksempel benytte dig af giften fra en edderkop, hvis det kunne afhjælpe dit problem?
Det er ikke engang så hypotetisk en situation, som du måske tror, for forskere har nemlig fundet ud af, at giften fra den brasilianske vandredderkop kan være lige det, du mangler, og at giften kan være mere effektiv for din erektion end Viagra.
Se de 20 mest solgte produkter hos Sexlegetøjsgiganten Sinful
Edderkoppen, der med ben kan have en diameter på op til 15 centimeter, er anført i Guinness Rekordbog som verdens giftigste, og den er særdeles aggressiv – også over for mennesker.
Der skal kun 0,006 milligram til for at dræbe en mus, og en større dosis kan naturligvis også slå mennesker ihjel.
Giften kan dog ikke kun medføre døden, men også en vedvarende erektion kaldet priapisme. Det kan opleves særdeles smertefuldt, og i værste tilfælde må penis amputeres.
Se hvad der giver unge mænd rejsningsproblemer
Men ifølge avisen The Sun har forskere udvundet en produkt af edderkoppegiften, hvor virkningen fortager sig igen. Der skal kun en ganske lille smule til af denne gel for at give en overbevisende rejsning, og det sker i praksis, fordi giften kan fordoble blodtilførslen til penis.
Forskning fra det sydøstlige Brasilien har vist, at personer med impotens, fik erektion indenfor 30 minutter af den nye gel. Endnu er der ikke fundet bivirkninger, men der kan stadig gå lang tid, før sådan et produkt bliver godkendt af de respektive landes lægemiddelstyrelser og ender i handelen.
Professon Maria Elena de Lima fra Departamento de Bioquímica e Imunologia ved Federal University of Minas Gerais fortæller om forskningsresultaterne i det anerkendte Journal of Sexual Medicine.
-
Vores resultater antyder, at det kan fremkalde erektion uafhængigt af seksuel stimulation. Det har potentiale til at blive et sikkert og effektivt middel for personer med rejsningsbesvær, lyder det fra forskeren.
Men har også planer om at undersøge, hvorvidt midlet kan bruges til behandling af kvinder med manglende sexlyst.