Fie Laursen efter bodyshaming: Svarer igen med ny sang
Fie Laursen er efterhånden vant til et stormvejr af grimme kommentarer, men efter deltagelsen i "Ex on the Beach" har det udviklet sig til en regulær orkan af modbydeligheder i kommentarfeltet på den flamboyante bloggers sociale medier.
Dels har folk en holdning til, at Fie har sex med Jeppe Risager i "Ex on the Beach", men det er ikke det eneste. Som SE og HØR tidligere har skrevet, bliver Fie nemlig bodyshamet, og folk har rigtig mange holdninger til, hvordan Fie ser ud.
Men Fie lader tilsyneladende de lede kommentarer prelle af. Seneste skud på stammen er en sponsoraftale med Taffel Chips, og nu har hun også lavet en sang til alle de mange "haters", der ynder at kommentere på hendes krop.
Iført shorts, opsmøget hoodie med kig til maven, solbriller og en pose chips i hånden, giver Fie den gas med sin egen tekst til melodien af Justin Biebers "Baby".
- Jeg elsker mad. Folk sir', jeg' tyk. Men jeg' da ligeglad. Jeg' det shit. Så fuck da dig. Og bodyshaming. For jeg elsker, elsker, elsker, elsker mad, synger Fie i videoen på sin Instagramprofil.
Fie Laursen efter TV-sex: Nu reagerer kæresten
Og sådan kan man altså også give sin midterste finger til dem, der spreder grimme kommentarer på sociale medier.
Fie er lige nu aktuel i "Ex on the Beach", som sendes søndag til tirsdag klokken 22.00 på Kanal 4 og Dplay