
Tina Lund er ikke vild med ny forsidefrue

I aften vender "Forsidefruer" endelig tilbage på TV3, og det betyder samtidig et goddag til den nye forsidefrue Karina von D'Ahe.
Hun er ny i programmet, efter Sarah Louise Christiansen valgte at sige nej til at lave flere sæsoner.
Men det er langt fra alle fruerne, der er vilde med det nye skud på stammen.
I aftenens afsnit er Karina nemlig inviteret med til en børnefødselsdag hjemme hos Janni Ree, og der møder Tina Lund hende for første gang.
Artiklen fortsætter efter billedet

Karina von d'Ahe er den nye frue i "Forsidefruer". (Foto: TV3)

- Lige umiddelbart tror jeg ikke, at hun bliver min tætteste veninde. For jeg følte ikke, at vi havde særligt meget tilfælles, siger Tina i aftenens program og fortsætter:
- Jeg er spændt på at se, hvor hun kommer til at passe ind i gruppen.
Heldigvis for Karina, er der andre af pigerne, der godt kan lide hende.
- Jeg synes, at Karina virker rigtigt cool. Hun står op for noget og tager ansvar, sådan nogle kan jeg godt lide, fortæller Gunnvør i aftenens afsnit.
Se klippet herunder
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Forsidefruerne vil peppe Tina Lunds sexliv op
Karina von d'Ahe er 45 år og kommer fra København. Hun startede sin modelkarriere tilbage i 80'erne, da hun var bare 13 år gammel.
I dag arbejder hun primært med makeup og mode, og hun har blandt andet en Instagram-profil, hvor hun laver makeupvideoer til sine fans.
Den nye sæson af "Forsidefruer" har premiere i aften klokken 21.00 på TV3.
Sæsonen bliver endnu en gang fyldt med drama og skænderier mellem fruerne.
